Anne Stidsholt Roug

Når hvide blodlegemer løber løbsk

Anne Stidsholt Roug har undersøgt et særligt protein på leukæmi-syge celler. Ved hjælp af proteinet kan hun stille en sikker diagnose og tidligt forudsige tilbagefald.

Det bløder diffust, svampe har angrebet mundhulen, og immunforsvaret er i det hele taget fuldstændig fortrængt. Patienten er blevet akut indlagt og ligger nu bleg, træt og afventende. I et laboratorium bliver prøver fra hans blod og marv analyseret, og det viser sig, at han er en af de 200-250 voksne danskere, der hvert år rammes af akut myeolid leukæmi (AML).

Sygdommen kan være vanskelig at diagnosticere, og langt de fleste patienter får desværre tilbagefald efter endt behandling. Dét dystre billede forsøger Anne Stidsholt Rougs forskning nu at ændre.

En ny markør

Akut leukæmi opstår i en stamcelle i vores knoglemarv, og de syge celler deler sig aggressivt for til sidst at udkonkurrere den raske knoglemarv. Anne Stidsholt Roug har forfulgt et særligt overfladeantigen, nemlig et protein ved navn hMICL, for at finde ud af, om det kunne være en markør for sygdommen:

– Vi har undersøgt prøver fra 80 patienter med diagnosen AML og fundet proteinet hos 90 procent af patienterne. Proteinet optræder altså på cellernes overflade langt hyppigere end noget andet protein, vi har kigget på. At proteinet samtidig ikke findes i andre former for leukæmi, gør det til et meget pålideligt værktøj til diagnose af sygdommen, forklarer Anne Stidsholt Roug.

Ny mulighed for opfølgning

Resultaterne i ph.d.-afhandlingen viser tilmed, at proteinet kan bruges til at holde øje med patienterne og bidrage til tidlig opsporing af tilbagefald. Som det ser ud nu, får op mod 80 procent af de patienter, der blev erklæret sygdomsfri, tilbagefald, inden fem år er gået.

– Vi opdagede, at proteinet hMICL også findes på stamcellerne hos patienterne, mens det ikke findes på raske personers stamceller. Derfor kan vi ved hjælp af proteinet monitorere, hvordan patienter responderer på behandlingen, og vi kan finde små mængder af restsygdom, fortæller Anne Stidsholt Roug.

Fra grundforskning til klinisk arbejde

I laboratoriet har Anne Stidsholt Roug sendt patienternes blod og marv samt et miks af antistoffer igennem et flow-cytometer, og en laserstråle har afsløret proteinsammensætningen på overfladen af hver celle. Proteinet hMICL har vist sig som en vigtig sygdomsmarkør, men også på andre måder har proteinet fanget forskernes fokus. Derfor bliver Anne Stidsholt Roug bag skrivebordet og i laboratoriet lidt endnu, mens hun følger undersøgelserne af det vigtige protein til dørs. Men snart vender hun tilbage til patienterne for at sætte ind, når knoglemarven – vores mest cellerige og hurtigst delende organ – løber løbsk.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 09.03.2017