Martin Bisgaard

Kryds og bopæl påvirker dit syn på fakta om økonomi

Martin Bisgaard tager temperaturen på demokratiet ved at undersøge, hvordan folk danner deres opfattelse af nationens økonomiske tilstand.

Af Filip Graugaard Esmarch

”Det er essentielt for, hvordan et demokrati fungerer, om folk er i stand til at tage kompetent stilling til politiske spørgsmål, og om de dermed er i stand til at holde politikerne ansvarlige for den politik, de fører,” konstaterer Martin Bisgaard.

Under sin ph.d. på statskundskab har han i den sammenhæng mere specifikt koncentreret sig om, hvad der styrer folks opfattelse af nationaløkonomien. Sidstnævnte udgør nemlig en vigtig faktor for, hvem folk stemmer på.

”Hvis man mener, det går dårligt, vil man normalt smide regeringen på porten ved næste valg. Derfor er det også vigtigt at studere, hvor folks opfattelser egentlig kommer fra,” forklarer Martin Bisgaard.

I sin afhandling anlægger han tre perspektiver på dette: vælgernes partitilhørsforhold, politikernes kommunikation og borgernes dagligdagserfaringer.

SKIDT FOR DEMOKRATIET

Tidligere forskning har vist, at borgere, som har sat deres kryds ved den siddende regering, danner markant mere optimistiske opfattelser af nationaløkonomien end borgere, der er tilhængere af oppositionen.

”Jeg har gennem studier af data fra bl.a. Storbritannien fundet ud af, at der trods alt er grænser for, hvor langt folk er villige til at gå med den type efterrationaliseringer, som er bestemt af partitilhørsforhold. Når vælgerne får et entydigt signal omkring økonomien – konkret i form af en finanskrise – så bliver de faktisk enige om, at det ikke går så godt. Hvilket jo umiddelbart kunne tyde godt for demokratiet. Men så viser det sig, at de til gengæld bliver uenige om, hvem der bærer ansvaret for den økonomiske situation,” siger Martin Bisgaard.

Det tyder altså på, at vælgerne fortsat vil være tilbøjelige til at efterrationalisere fakta ud fra, hvem de har stemt på. Men misforholdet er formodentlig ikke kun vælgernes egen skyld.

”I forskningen har man tit bare givet vælgerne skylden for, at de tager fejl. Jeg har så undersøgt, hvad politikernes måde at tale om økonomien på har af betydning for vælgernes opfattelse af den. Det har man ikke tidligere kunnet påvise direkte. Men i et af mine studier kommer vi et nyt stykke vej i forhold til at påvise, at det faktisk har en betydning.”

NÆRMILJØ PÅVIRKER

Et andet markant resultat kommer fra studier af danske registerdata, som kan fortælle noget om, at det, man oplever i sit eget nærmiljø, også spiller ind på ens opfattelse af nationaløkonomien. Jo flere arbejdsløse, der bor inden for en radius af 80 meter omkring ens bopæl, des mere sandsynligt er det, at ens vurdering vil være relativt negativ.

Martin Bisgaards forskning har vakt betydelig international interesse med to publicerede artikler i Journal of Politics, som regnes blandt de tre førende tidsskrifter på området.

Siden afslutningen af sin ph.d. har han været adjunkt på AU, hvor han både underviser og forsker videre på et projekt, som handler generelt om partiernes indflydelse på folks politiske holdninger.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 19.05.2017