Winnie Soon

Kultur og computervidenskab smelter sammen

Foto: Claus Sjödin

Winnie Soon har med sin afhandling "Executing Liveness - An examination of the live dimension of code interactions in software (art) practice" introduceret værdifulde metoder til at studere mødet melem kunstpraksis og teknologi 

Af Filip Graugaard Esmarch

Små cirkler, der bevæger sig rundt og danner en større cirkel. Det såkaldte throbber-ikon vil enhver, som er
nogenlunde fortrolig med digitale platforme, afkode som et signal om at vente.


– Ikonets budskab er: ’buffering’. Men hvad betyder ’buffering’ egentlig? Og hvor godt hjælper ikonet os til at forstå det, som det skal vise, nemlig databevægelser? spørger Winnie Soon.

I sin ph.d.-afhandling har hun eksemplificeret sine pointer ved at kritisere det gængse udseende af denne throbber. Når hun fortæller om det, bliver det samtidig tydeligt, hvor tværfagligt hun faktisk arbejder:


– Jeg har undersøgt ikonet, ikke kun som en visuel repræsentation af, hvad det betyder, men jeg har særligt interesseret mig for de kulturelle
og de computertekniske aspekter af, hvad der faktisk sker bag om dette ikon, og hvordan ikonet bliver signifikant i computerkulturen, forklarer hun.

KUNSTNER OG FORSKER
Winnie Soon har under sine ph.d.- studier bidraget til udviklingen af et begrebsapparat inden for de forholdsvis nye humanistiske discipliner digital æstetik og softwarestudier – i krydsfeltet mellem kunst og teknologi.

– Jeg har udviklet en ramme til at analysere begrebet liveness inden for computerkultur, altså hvad det vil sige, at noget foregår live, og hvordandet opfattes. Den analytiske ramme består af tre dimensioner: uforudsigelighed, mikrotemporalitet og automatisering.

Som noget ganske særligt for Winnie Soons ph.d.-forløb gælder det, at hun ikke blot har markeret sig som forsker, men også som softwarekunstner.
Vel at mærke med tætte bånd mellem de to verdener.

– På den måde ligger mit bidrag også i det metodologiske. Det er en form for praksisbaseret forskning, som inddrager både kunstnerisk praksis og programmeringspraksis i en ny måde at forstå teknokulturelle systemer på, fortæller Winnie Soon.

NYT THROBBER-IKON
Et af tre kunstprojekter, hun præsentereri sin afhandling, bærer titlen ”Spinning Wheel of Life”. Værket består af en throbber, hvori cirklerne bevæger sig langt mere uregelmæssigt, end man vanligvis ser. På den måde udforsker Winnie Soon throbberens mikrotemporalitet, forklarer hun.

– Min kritik af dette ikon består blandt andet i, at data i en netværksforbindelse reelt ikke flyder gnidningsløst og i et jævnt tempo. Med mit kunstværk har jeg demonstreret det dynamisk uforudsigelige i måden, datapakkerne faktisk overføres til os på, når vi for eksempel skal se en video på YouTube i realtid.

Winnie Soon kommer fra Hong Kong. Men hun er stadig i Aarhus, nu som adjunkt med tilknytning til universitetets forskningsenhed for Digital Æstetik og Kultur i Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab. Afhandlingen og de tilhørende kreative værker kan sammen med mere information om Winnie Soon findes på hendes hjemmeside, som har adressen siusoon.net.