Pierre du Plessis

Foto: Claus Sjödin.

Et landskab i bevægelse

Pierre du Plessis har studeret landskabet i Kalahari set med det indfødte Sanfolks øjne. Det giver et nyt perspektiv på, hvordan mennesket sameksisterer med naturen.

Af Filip Graugaard Esmarch

”Dyret er der ikke, men du iagttager, hvordan sandet er blevet flyttet på en bestemt måde på grund af den måde, dyret er standset på. Hvordan planter er bøjet, fordi dyret er fortsat i en bestemt retning. Du bemærker vindens skiften for at beregne dyrets bevægelser gennem landskabet, eller du ved måske, at der er vand i den anden retning. Idet du samler alle disse tegn for at prøve at finde dyret, laver du faktisk en teori om, hvad landskabet gør. Og det, landskabet gør, er altid en form for bevægelse.”

Antropolog og ph.d. Pierre du Plessis fortæller om observationerne hos San-folket (de såkaldte buskmænd) i Kalahari-ørkenen, når de sporer. Folket lever i den halvtørre ørken i det sydlige Afrika, primært i Botswana. Gennem mere end 20.000 år har de levet som jæger-samlerkultur i balance med naturen, men nu er jagt forbudt i Botswana. Folket har dog ikke glemt kunsten at spore.

En anden organisme, som bevæger sig i landskabet og sætter spor, er ørkentrøflen. For San-folket er den en delikatesse, men for at finde den må de igen aflæse landskabet.

Nyt syn på landskab
Pierre du Plessis’ afhandling præsentereren kompleks forståelse af det, han betegner som det levende landskab i Kalahari, gennem et studie af de forskellige organismers – planters, svampes, dyrs, menneskers – dynamiske interaktioner.

Gennem feltstudier hos San-folket har Pierre du Plessis selv lært kunsten at spore både en antilope og en ørkentrøffel. Men det er ikke traditionel antropologi, han bedriver. Et af afhandlingens kapitler beskæftiger sig eksempelvis med geomorfologi, altså landskabsformationer.

”Selve genstanden for studiet var faktisk landskabet i Kalahari-ørkenen. Så jeg fokuserede ikke på Sanfolkets liv og kultur. Men gennem mit arbejde med mennesker, som er eksperter i at spore dyr og samle planter i området, kunne jeg studere, hvordan de betragter landskabet,” fortæller Pierre du Plessis.

Stærkt tværfagligt
Den gennemgribende tværfaglighed i hans projekt har en særlig årsag – som i øvrigt også er forklaringen på, at Pierre du Plessis, der selv er fra Botswana, kom til Aarhus for at tage sin ph.d. og nu forsker videre som postdoc samme sted.

”Mit forskningsprojekt var en del af projektet Aarhus University Research on the Anthropocene, som var finansieret af Danmarks Grundforskningsfond. Vi undersøger en påstand om, at vi geologisk set befinder os i den Antropocæne tidsalder, hvor mennesker er blevet en dominerende kraft på planeten. Projektet involverer forskere fra både biovidenskab, filosofi og antropologi,” siger Pierre du Plessis.

Ud over at hans stærkt tværfaglige måde at arbejde på kan inspirere andre forskere, håber Pierre du Plessis med sin afhandling at skabe opmærksomhed omkring truede miljøer i Kalahari – og måske i bredere forstand at inspirere folk til at lægge mere mærke til deres omverden.