Cecilie Hermansen

Foto: Anne Kring.

Nye genveje til at forudse funktionelle egenskaber i et jordlag

Med nye analysemetoder har Cecilie Hermansen gjort det nemmere at vurdere risikoen for, at sprøjtning af et specifikt stykke jord fører til forurening af drikkevandet.

Af Filip Graugaard Esmarch

Cecilie Hermansen kom til Aarhus Universitet med en master som civilingeniør i miljøteknologi fra Aalborg Universitet.

 ”Mit speciale handlede om at finde hurtige metoder til at bestemme jordegenskaber, kan bruges til at vurdere sårbarheden over for forurening. Vejlederen opfordrede mig dengang til at tage en tur til Foulum med alle mine jordprøver, for de havde et smart instrument til måling af jord. I Foulum blev jeg meget fascineret af, at man ud fra én lynhurtig måling kunne udlede rigtig mange jordegenskaber,” fortæller hun.

Fascinationen førte til et ph.d.-studium på Forsøgscenter Foulum, hvor hun forskede videre i emnet fra sit speciale. Her har hun vakt international opsigt med sine resultater, som viser, hvordan man kan udvide anvendelsen af det ”smarte apparat”, et såkaldt vis-NIR-spektrometer.

Ny pakke af egenskaber

”Visible near-infrared-spektroskopi går ud på at belyse en jordprøve med lys i forskellige bølgelængder i det synlige nær-infrarøde område. Spektrometeret måler så den mængde lys, der bliver reflekteret. Og formen af det spektrum, man får vist, er påvirket af jordens bestanddele,” forklarer Cecilie Hermansen.

vis-NIR-spektroskopi var allerede en etableret metode til analyse af jordens sammensætning, eksempelvis dens indhold af ler, silt og organisk stof. Men Cecilie Hermansen fandt en genvej til mere specifikt at forudse jordlagets sårbarhed over for forurening fra blandt andet ukrudtsmidlet glyfosat.

”I min ph.d. har jeg føjet en pakke af funktionelle jordegenskaber til listen over jordegenskaber, som kan bestemmes med vis-NIR, og som man har brug for at kende for at vurdere følsomheden over for pesticidudvaskning,” siger hun.

En måling til det hele

Nogle af de væsentlige egenskaber er i den sammenhæng jordens evne til vandtransport og adsorption. Det sidste dækker over, hvor godt nogle stoffer binder sig til jordens overflade.

De funktionelle egenskaber er dyre og tidskrævende at bestemme ved hjælp af traditionelle laboratoriemetoder, og desuden har man brug for et betydeligt antal jordprøver, fordi jorden kan variere ganske meget over korte afstande.

Men for Cecilie Hermansen lykkedes det at opstille en matematisk model, hvormed man i løbet af få minutter kan forudse jordens adsorptionsegenskaber ud fra formen på spektret fra en vis- NIR-måling.

”For knap 100 jordprøver tager det måske en dag at foretage scanningerne med spektrometeret. Til sammenligning tog det mig med en af de traditionelle metoder et år at lave de målinger, jeg skulle bruge til den matematiske model.

Men det virkelig smarte er også, at når man først har spektrometermålingerne, så har man en database, som kan bruges til også at beregne de andre jordegenskaber, man ønsker at kende, altså ud fra de samme målinger,” siger hun.

Hun er fortsat i Foulum, nu som postdoc, og arbejder videre med de lovende metoder, som blandt andet kan bruges til forbedring af risikovurderinger i forhold til grundvandsforurening.