Udgravning af Roms uberørte historie (2020)

Rubina Raja med ph.d.-studerende og kolleger på DialPast/UrbNet ph.d.-kurset Past Urbanisms i maj 2019 på Cæsars Forum. Foto: Søren M. Sindbæk.

Rubina Raja er uddannet klassisk arkæolog fra University of Oxford og er i dag ansat som professor ved Aarhus Universitet. Med en bevilling på 10 millioner kroner fra Aarhus Universitets Forskningsfond har hun, sammen med et internationalt forskerteam, fået mulighed for at fuldføre et arkæologisk drømmeprojekt – udgravningen af Cæsars Forum i det centrale Rom.

Af Anja Kjærgaard

– Vi udgraver, til vi når ”jomfru”-jord, altså den absolut urørte jord, hvor ingen menneskelig aktivitet kan påvises, fortæller Rubina Raja fra sin hjemlige base i Aarhus. Det er her i naturskønne omgivelser ved Moesgaard Museum, at den 45-årige professor i klassisk arkæologi tilbringer en stor del af sin tid som centerleder, forsker og underviser, når hun altså ikke lige befinder sig på konferencer, til foredrag eller på udgravninger rundt om i verden. Ét af de steder i verden, hun ofte befinder sig i forbindelse med sit arbejde, ligger ud til en vej i hjertet af Rom ved navn Via dei Fori Imperiali. Vejen skærer gennem de kejserfora eller offentlige pladser, som de romerske kejsere lod anlægge til ære for dem selv. Og særligt ét af disse fora har den danske arkæologs interesse.

– Cæsars Forum var den første af flere af disse offentlige pladser. Da Cæsar ikke var kejser, er det naturligvis ikke et kejserforum i den forstand, men tanken bag pladsen er den samme, og alle efterfølgende kejserfora trak på hans idé. Derfor er Cæsars Forum også helt centralt i den klassiske arkæologi, da vi står med et sted, hvor innovation fandt sted i et højpolitisk spændingsfelt. Cæsar endte med at lade livet for sin frembrusende måde at ville styre Rom enevældigt på, og forummet er et eksempel på hans selviscenesættelse – og det midt i det urbane senrepublikanske Rom, fortæller Rubina Raja. Hun har, sammen med et internationalt forskerteam, de seneste år været involveret i et af de største arkæologiske projekter mellem Danmark og Italien i mange år – nemlig udgravningen af netop Cæsars Forum. 


Det er kulturarv, der tilhører os alle
Det var i midten af det sidste århundrede før vor tidsregning, at den romerske feltherre, Gaius Julius Cæsar, påbegyndte byggeriet af sit forum. Under Cæsar og senere i kejsertiden blev det gamle Forum Romanum, den centrale plads i antikkens Rom, for lille til at rumme al den selvrepræsentation, som magtfulde mænd i byen gerne opsatte for dem selv. Derpå fulgte udvidelsen, som har været genstand for arkæologiske udgravninger før, men omkring 3000 kvm har ligget uberørt hen – lige indtil nu, hvor de er blevet genstand for et omfattende by-arkæologisk projekt under ledelse af blandt andre Rubina Raja. Et projekt, der i sidste ende kan gøre os klogere på Roms udvikling fra de tidligste perioder op til i dag – et perspektiv, der dækker omkring 3000 års arkæologi. – Jeg bliver ydmyg, når jeg tænker på det ansvar, der følger med. Vi skal gerne have alt, hvad vi kan, ud af det materiale, vi finder, så vi kan gøre det tilgængeligt for den bredere akademiske verden, men også for offentligheden. Det er jo kulturarv, der tilhører os alle, fortæller Rubina Raja og refererer, som hun ofte gør, til et ”vi”, for sådan et projekt står man ikke alene med. – Projektet er forankret ved det Danske Institut i Rom, der samarbejder med Roms kommunes antikvæsen, og projektet er videnskabeligt knyttet til det grundforskningscenter, jeg leder nemlig Centre for Urban Network Evolutions (UrbNet) ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, fortæller Rubina Raja.

Roms Kommunes antikvæsen tager, ifølge den danske professor, sig af den praktiske planlægningsdel af projektet i dialog med de danske partnere. De har stor viden om tidligere udgravninger i området, de arkæologiske udfordringer og infrastrukturen. Derudover er også Det Danske Institut i Rom involveret blandt andet i skikkelse af arkæolog og ph.d. Jan Kindberg Jacobsen, der leder udgravningen på daglig basis og fungerer som bindeled mellem Roms Kommunes antikvæsen og UrbNet. Rubina Raja leder den forskningsmæssige del af projektet, og det gør hun ikke uden ærefrygt. – Jeg er af den overbevisning, at udgravningsprojekter bør være forskningsdrevne, og i videst muligt omfang skal finde sted i mindst mulig invasiv form. Arkæologien er jo i sig selv destruktiv. Man får ikke det tilbage, som man udgraver, så det er et enormt ansvar at stå med i forhold til, at det drejer sig om kulturarv, der fjernes. Derfor er dokumentationen og publikationen af resultaterne ligeledes for mig alfa og omega, fortæller hun.

Men før resultaterne overhovedet foreligger, er der en forberedende del, som for udenforstående måske ikke umiddelbart ligner noget, der har med arkæologi at gøre.

Der er ikke kun én måde at udføre arkæologisk arbejde på
Den første del af udgravningen har været meget maskintung. Da udgravningsfeltet ligger under Via dei Fori Imperiali i et område, hvor der på daglig basis kommer tusindvis af folk forbi, hvor der er trafik, og hvor der bliver afholdt offentlige arrangementer, har et stort areal skulle sikres med afstivning af vigtige områder, så intet kan styrte sammen.

– I forbindelse med udgravningen af Cæsars Forum har forarbejdet naturligvis været stort og er sket i tæt samarbejde med de partnere, projektet foretages med. Når man har identificeret de områder, der giver mest mening at udgrave, lægger man en strategi for, hvordan arbejdet skal gribes an, fortæller Rubina Raja og pointerer samtidig, at det er meget forskelligt, hvordan udgravningsarbejde i det hele taget foregår – alt efter, hvor i verden det er, og hvordan arkæologien ser ud. Arkæologi, der tilhører forhistorisk tid, kræver ifølge hende en anden tilgang end for eksempel monumentale levn fra historiske perioder. Ligeledes kan der være regionale forskelle, hvor den arkæologiske tilgang kan være betinget af klimatiske tilstande. Så der er ikke kun én måde at udføre arkæologisk arbejde på. Men uanset måden, det arkæologiske arbejde udføres på, så er planlægningsfasen altid vigtig, fordi den også er med til at højne forskningsniveauet i udgravningen. – Planlægningsfasen i det her projekt har været med til at højne forskningsniveauet, da vi igennem viden om de tidligere udgravninger i området og deres fund har fået et indblik i, hvad vi kunne forvente at finde rent materialemæssigt, og dermed har vi også kunnet optimere i forhold til implementering af videnskabelige analysemetoder af de forskellige fundgrupper, fortæller Rubina Raja.

Keramik lader os komme tæt på datidens dagligdagssamfund
 En vigtig forudsætning for, at det arkæologiske projekt overhovedet blev indledt, skyldes, at Roms Kommune planlagde et større anlægsarbejde i området omkring Via dei Fori Imperiali. I forbindelse med planlægningen af dette arbejde kom udgravningen af de hidtil ikke blotlagte dele af Cæsars Forum på tale. Og det til stor glæde for den aarhusianske professor, der også glæder sig over, at de har haft mulighed for at arbejde med keramikfund fra en tidligere udgravning i området. – Man skal huske på, at keramik var datidens mest brugte dagligvare, og dermed også den varegruppe, der lader os komme tættest på datidens dagligdagssamfund, fortæller Rubina Raja, som netop nu sammen med sin tale levn fra historiske perioder. Ligeledes kan der være regionale forskelle, hvor den arkæologiske tilgang kan være betinget af klimatiske tilstande. Så der er ikke kun én måde at udføre arkæologisk arbejde på. Men uanset måden, det arkæologiske arbejde udføres på, så er planlægningsfasen altid vigtig, fordi den også er med til at højne forskningsniveauet i udgravningen.

– Planlægningsfasen i det her projekt har været med til at højne forskningsniveauet, da vi igennem viden om de tidligere udgravninger i området og deres fund har fået et indblik i, hvad vi kunne forvente at finde rent materialemæssigt, og dermed har vi også kunnet optimere i forhold til implementering af videnskabelige analysemetoder af de forskellige fundgrupper, fortæller Rubina Raja. Keramik lader os komme tæt på datidens dagligdagssamfund En vigtig forudsætning for, at det arkæologiske projekt overhovedet blev indledt, skyldes, at Roms Kommune planlagde et større anlægsarbejde i området omkring Via dei Fori Imperiali. I forbindelse med planlægningen af dette arbejde kom udgravningen af de hidtil ikke blotlagte dele af Cæsars Forum på tale. Og det til stor glæde for den aarhusianske professor, der også glæder sig over, at de har haft mulighed for at arbejde med keramikfund fra en tidligere udgravning i området. – Man skal huske på, at keramik var datidens mest brugte dagligvare, og dermed også den varegruppe, der lader os komme tættest på datidens dagligdagssamfund, fortæller Rubina Raja, som netop nu sammen med sin forskergruppe arbejder henimod at afslutte, hvad der med hendes egne ord bliver en ”monumental publikation af keramikfund, der vil afspejle Roms liv igennem flere tusind år.” Om baggrunden for dette fortæller hun: – Vi havde det held, at vi kunne arbejde med alle keramikfund fra den tidligere udgravning i området, som endnu ikke har været offentliggjort. Arbejdet med keramikfundende blev koordineret af post doc ved Centre for Urban Network Evolutions, Sine Saxkjær, som er keramikekspert, og hendes viden har været essentiel og vil også have stor betydning for vores forståelse af den keramik, vi kommer til at finde i de nye udgravninger.

Vigtigt samspil mellem humaniora og naturvidenskab
Det, der også gør hele Cæsars Forum-projektet til et arkæologisk drømmeprojekt, er, at selve udgravningen adskiller sig fra andre udgravninger i området og Rom generelt ved at inkludere alle faser på lige fod. – Vi graver ikke med fokus på én specifik periode. Det, vi er interesserede i, er at få så meget information ud af jorden som muligt, fortæller Rubina Raja, der som leder af Centre for Urban Network Evolutions, beskæftiger sig med byer og byarkæologi, herunder i høj grad også samspillet mellem humaniora og naturvidenskab, hvilket også kommer projektet til gode. Arkæologien har, ifølge Rubina Raja, en række metoder, som ligger fast som for eksempel den såkaldte stratigrafiske udgravningsmetode, hvorigennem man kan forstå den lineære udvikling af en lokalitet. Selv om den metode giver et godt overblik, så kan man alligevel også som erfaren arkæolog komme i tvivl om den helt præcise datering af forskellige faser.

– På Centre for Urban Network Evolutions har vi adgang til nogle af verdens bedste faciliteter inden for arkæologisk datering og har udviklet en forskningsproces, hvor vi også inddrager forskellige naturvidenskabelige kompetencer fra begyndelsen. I forhold til Cæsars Forum-projektet har det betydet, at vi, før projektet overhovedet begyndte, afholdt en metode-workshop, hvor vi inviterede mange af vores naturvidenskabelige samarbejdspartnere. Det har blandt andet medført, at vi har implementeret et specielt fokus på jordkemien, og i februar havde jeg eksperter med til Rom, hvor vi diskuterede forskellige fremgangsscenarier på selve lokaliteten og dertil fik adgang til andre udgravningers stratigrafier og kunne diskutere ud fra dem.

Arkæologien bevæger sig baglæns
En ting, der dog ikke kan diskuteres, er den uundgåelige sandhed, at arkæologien bevæger sig baglæns tilbage igennem historien og forhistorien. – Men arkæologisk feltarbejde kan jo ofte skaleres. Man kan vælge at udgrave mere eller mindre og at implementere færre eller flere analysemetoder, men den bevilling, jeg nu har fået gennem Aarhus Universitets Forskningsfond, den såkaldte AUFF Flagskib, betyder, at vi kan gennemføre dét, jeg vil betegne som et holistisk drømmeprojekt, lyder det fra Rubina Raja. Hun er stolt over, at fonden har valgt projektet som det første AUFF Flagskib, og derudover er hun glad på humanioras og humanistisk forsknings vegne. Og resultaterne er da heller ikke udeblevet. – Det største resultat af vores arbejde indtil videre har været, at vi har kunnet konstatere, at det kvarter, der under Mussolini blev opfattet som betydningsløst og lidt slum-agtigt, det såkaldte Alessandrino-kvarter, der går tilbage til det 16. århundrede, viser sig at have haft en helt anden karakter og status, fortæller Rubina Raja og uddyber: – Husene i det kvarter har tilhørt den øvre middelklasse. Og det viser jo klart, hvor politisk drevet arkæologi også kan være. Under Mussolini underspillede man vigtigheden af kvarteret for at kunne retfærdiggøre at fjerne fortidens elementer og i stedet anlægge Mussolinis paradegade i det centrale Rom. Det ville nok ikke være sket i dag. Og det er held i uheld, at der faktisk er 3000 kvm tilbage, hvor vi nu kan udgrave Roms uberørte historie. Den kommende fase i udgravningsprojektet vil således beskæftige sig med intet mindre end hele perioden fra 1500-tallet til de allertidligste faser, der findes i området. – Vi vil arbejde os tilbage i tiden, og der ligger et kæmpestort stykke arbejde foran os, da alt skal dokumenteres, optegnes og publiceres. Når jeg i dag står nede på Cæsars Forum, ligger niveauet for den periode, hvor Cæsar herskede, jo længere nede, men jeg står midt i historien med en blanding af ærefrygt, ansvar og spirende glæde over, at vi så forventer at stå med vigtige resultater omkring hele Roms udvikling fra de tidligste perioder op til i dag, når projektet er afsluttet.

Lyt til en podcast...  

Her kan du tage med på en rejse tilbage til Romerriget i podcastserien ’Cæsars Forum’.