Arbejdet med ESG (Environmental, Social, Governance) er et område i udvikling hos AUFF-koncernen.
Vi har de seneste år taget de første skridt mod en mere systematisk tilgang med fokus på væsentlige ESG-emner samt opbygge det nødvendige datagrundlag. Arbejdet er fortsat i en opbygningsfase, men har allerede givet os en bedre forståelse af, hvor vi har størst påvirkning, og hvor vi skal rette vores indsats fremadrettet.
ESG-rapportering
Vi har valgt at offentliggøre en frivillig ESG-rapport for at skabe transparens om, hvor vi står i dag.
Rapporten giver et overblik og vores væsentlige ESG-påvirkninger, vores nuværende datagrundlag og de områder, hvor vi allerede har igangsat indsatser – samt de områder, hvor der fortsat er behov for udvikling.
For os er rapporteringen ikke et udtryk for, at arbejdet er afsluttet, men et billede af en organisation i bevægelse. Samtidigt fungerer den som et vigtigt internt værktøj, der hjælper os med at kvalificere og prioritere det videre arbejde.
Klimaregnskaber
Som en del af vores arbejde har vi udarbejdet klimaregnskaber fra og med 2023.
Det har været et vigtigt skridt i forhold til at opbygge et mere solidt datagrundlag og skabe en bedre forståelse af vores udledninger. Denne indsigt danner grundlag for det videre arbejde med at identificere og prioritere relevante reduktionstiltag.
Et arbejde i udvikling
Arbejdet med ESG er ikke en afsluttet opgave, men en løbende proces.
Fremadrettet vil vi have fokus på at:
Styrke kvaliteten af vores data og udvide fokus
Integrere ESG i kerneaktiviteter
Omsætte vores indsigt til konkrete handlinger.
Målet er gradvist at udvikle vores arbejde, så det i højere grad understøtter både vores forretning og vores ansvar som virksomhed.