”Kære Gud. Tak for at du hører min bøn. Jeg er nervøs for i morgen og beder dig om at være nær hos mig”. En ung, stærkt troende kvinde beder, men hun befinder sig ikke i sit ’lønkammer’. Hun deltager i Uffe Schjødts ph.d.-projekt og er derfor i en hjernescanner.
Uffe Schjødt er kandidat i religionsvidenskab og psykologi og er blevet ph.d. på afhandlingen The Neural Substrates of Prayer: Toward an Experimental Neu roscience of Religion. Som titlen afslører, arbejder han inden for neurobiologisk religionsvidenskab. Og bøn er ph.d.-afhandlingens udgangspunkt:
– Bøn er en helt speciel form for kommunikation, fordi der ikke er nogen konkret person i den anden ende, siger Uffe Schjødt. Hans resultater viser imidlertid, at meget troende kristne i deres bøn til Gud aktiverer områder i hjernen, som normalt kun bliver aktiveret, når vi forholder os til hinanden.
Uffe Schjødts forskning forklarer blandt andet, hvorfor nogle mennesker beder i timevis hver dag, og som postdoc ved religionsvidenskab er Uffe Schjødt i samarbejde med kognitionsforskere i USA i gang med at finde ud af, hvordan religiøse ledere og helbredere opnår indflydelse på deres tilhørere.
Uddrag fra Årsberetningen 2009