Forskningsmidler til lokale forskere (2019)

Steno Museet blev indviet i 1994 og blev realiseret på baggrund af donationer fra bl.a. Aarhus Universitets Forskningsfond. Samlingerne på museet viser udviklingen inden for lægevidenskab og naturvidenskab fra de tidligste tider til i dag. I forbindelse med museet er der indrettet et planetarium.

Siden den første bevilling blev uddelt, har Aarhus Universitets Forskningsfond støttet et væld af forskere og deres ideer. Pengene er gået til alt fra studieture, støtte til Steno Museet og universitetets første satellit til projekter om overvågningssamfundet og rehabilitering og heling af muskel-, sene- og knoglevæv.

Af Helle Horskjær Hansen

Det var fem forskere fra Det Humanistiske Fakultet, der modtog fondens første bevillinger. Året var 1946 og beløbet 18.700 kr. til deling. Professor Andreas Blinkenbergs bevilling gik til et studieophold i den del af Schweiz, der talte rætisk. Filosoffen og teologen K.E. Løgstrup tog også til Schweiz, hvor han skulle lave en idehistorisk undersøgelse af den statsteoretiske tænknings udvikling, mens professor Franz Blatts bevilling gik til et studieophold i Paris, hvor formålet var at lave en samlet fremstilling af middelalderens latin. Professor Th. Geiger fik penge til at gennemføre en idéhistorisk og idékritisk undersøgelse af frihedsbegrebet, og professor P.G. Lindhardt fik støtte til et større arbejde om den danske opbyggelseslitteraturs udbredelse og indflydelse. Faktisk gik de første mange bevillinger til forskere fra Det Humanistiske Fakultet. Det var ikke før 1972, at teologen Henning Jensen Lehmann fik støtte til indkøb af bøger. Seks år senere, i 1978, modtog den første kvinde en bevilling. Det var lektor Lise Bek, som fik penge til at afholde en udstilling om kunsthistorie. I dag er Lise Bek professor emeritus ved Aarhus Universitet, hvor hun var professor 1990-96. Det er ikke kun enkeltpersoner, der er blevet støttet. Også universitetets første satellit er blevet sendt af sted med midler fra AUFF, og satellitten Delphini-1 er nu i kredsløb om jorden.

IKKE UDEN FONDEN
Aarhus Universitets Forskningsfond er kendt for at være fonden med de ’frie midler’, det vil sige midler, som har styrket forskningen og bidraget med en ekstra dimension, som langt overstiger den nominelle værdi af uddelingerne. Fonden har blandt andet været altafgørende for Sandbjerg Gods. I 1970’erne muliggjorde fonden med bevillinger etableringen af 48 værelser, en spisesal og et auditorium på Sandbjerg Gods, og man har gennem tiden støttet Sandbjerg Gods’ udvik-ling samt faglige seminarer på stedet med bevillinger til forskernes arrangementer. I 1990erne støttede fonden etableringen af Steno Museet over en årrække med bevillinger på samlet set over 20 mio. kr. Gæsteforskerboligerne i regi af FEAS ville ikke have eksistereret uden fonden, for ikke at nævne de erhvervsmæssige aktiviteter i form af datterselskaberne, som ud over at give et forretningsmæssigt afkast også understøtter fondens formål om at støtte den videnskabelige forskning ved Aarhus Universitet. Generelt er udviklingen på uddelingssiden fra 1946 gået fra at være mere eller mindre bundne fakultetspuljer til at have en øget fleksibilitet. Der er i det hele taget af fondsbestyrelsen skabt et større strategisk råderum i uddelingspraksis, hvor fonden har udviklet uddelingsaktiviteterne fra mange små uddelinger til store satsninger, eksempelvis AUFF NOVA, AIAS og AUFF Starting Grants. Fonden ønsker at være evergreen og har aktuelt indikeret et uddelingsniveau i omegnen af 135 mio. kr. årligt.

SVÆRT AT FÅ FINANSIERING
71 år efter at de første bevillinger var blevet uddelt, var beløbet af en anden størrelse. Lektor Casper Foldager fra Institut for Klinisk Medicin modtog knap tre mio. kr. til sit projekt om rehabilitering og heling af muskel-, sene- og knoglevæv. Han forsker inden for ortopædkirurgi – altså alt det, der kan bevæge sig i kroppen som muskler, knogler og led - nærmere bestemt regenerativ ortopædi, der handler om at få kroppen til at reparere sig selv. ”Det kan være vanskeligt at opnå finansiering til et projekt som mit gennem de traditionelle nationale og internationale forskningsfonde, fordi det er et helt nyt område,” fortæller Casper Foldager.

FOKUS PÅ INNOVATIV FORSKNING
Sammen med Aarhus Universitet har fonden skabt forskningsinitiativet AUFF NOVA. Det var netop gennem et AUFF NOVA-projekt at Casper Foldager modtog støtte til sit projekt. AUFF NOVAs formål er at ’stimulere iværksættelse af dristige og nytænkende forskningsprojekter, som har høj kvalitet, men som også typisk vil have vanskeligt ved at opnå støtte fra anden side’, som det hedder. ’Projektet skal vise nye veje og have potentiale for videnskabeligt gennembrud. Hypotesen eller problemstillingen må gerne rumme et opgør med eksisterende antagelser og/eller fordre nye metoder,’ står der videre. ”Bevillingerne fra mange offentlige fonde bliver stadig færre, så det har været helt afgørende, at en lokal fond som AUFF har vist mig den fornødne tillid og ydet økonomisk støtte til projektet. Desuden er NOVA formatet meget innovativt og det har bestemt også passet godt til denne type forskningsprojekt. Projektet er allerede på vej med de første meget lovende resultater,” siger Casper Foldager.

UDNYTTER KROPPENS RESSOURCER
Hans forskningsprojekt handler om, hvordan man aktiverer og udnytter de ressourcer, som kroppen allerede har. Ved at bruge en intensiveret form for højdetræning, hvor man trækker vejret igennem en maske med mindre ilt, stresser man kroppen til at producere en række gode molekyler, der sendes ud i blodbanen og kan hjælpe med at reparere det ødelagte væv. ”Forsøgene er de første af sin art og udføres i første omgang på mus og rotter, så man kan undersøge effekten ved reparation af forskellige skader. Samtidig undersøger vi, hvordan mennesker reagerer på forskellige typer af iltmangel. Behandlingen har de to store fordele, at kroppen selv er fabrikken, der producerer hormonerne og molekylerne til helingen, og derudover at det er relativt nemt og billigt at anvende, når det er udviklet,” forklarer han. Projektet er nu i gang med at skabe den fornødne viden, der skal til for at udvikle og teste denne nye behandling til patienter for at forbedre heling og reducere den tid, det tager for væv at hele.

FAKTA OM FONDEN
Fondens formål er at støtte den videnskabelige forskning ved Aarhus Universitet. Fonden yder støtte til konkrete forskningsprojekter samt til større flerårige projekter
og initiativer, som styrker forskningen ved Aarhus Universitet. I 2018 bevilligede fonden 141,5 mio. kr. til forskningen ved universiteT og 156,5 mio. kr. året før, og målet er at støtte med cirka 135 mio. kr. om året.

Det er en forudsætning for at søge om støtte, at ansøgeren er tilknyttet og udfører forskning ved Aarhus Universitet. I fondens strategi hedder det, at uddelingerne skal anvendes, hvor de gør en særlig forskel og derigennem bidrager til fremragende forskning på Aarhus Universitet. Fonden lægger i sin uddelingspolitik vægt på kvalitet og uddelinger, der blandt andet understøtter strategiske tiltag med fokus på talentudvikling, internationalisering og forskningsformidling.