AUFF Holding blev oprettet i 2017 og er et 100% ejet datterselskab af Aarhus Universitets Forskningsfond. Selskabet har som formål at eje kapitalandele i andre selskaber. Formålet med at stifte AUFF Holding P/S har været at skærpe professionaliseringen af fondens erhvervsmæssige aktiviteter, herunder at AUFF Holding P/S skulle eje kapitalandelene i datterselskaberne i AUFF-koncernen.
De første år af fondens liv kom midlerne udelukkende fra Cheminova. Undervejs er forretningen blevet udvidet til også at omfatte væsentlig ejendomsaktivitet i Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S (FEAS). Forretningen har med tiden også udviklet sig til at omfatte en støt stigende indsats inden for innovation, virksomhedsudvikling og videnudveksling, ikke mindst i regi af datterselskaberne Alexandra Instituttet A/S og Incuba A/S samt det associerede selskab CapNova A/S. Porteføljen er vokset de seneste år: 2012 var året, hvor Aarhus Universitets Forskningsfond i gave modtog samtlige aktier i Alexandra Instituttet A/S. I sommeren 2013 overtog fonden Aarhus Universitetsforlag, som dermed kom i en sikker havn. I sommeren 2014 modtog fonden Kollegierne i Universitetsparken som gave, hvilket blev til datterselskabet Parkkollegierne A/S.
Bestyrelse:
- Brian Bech Nielsen, formand. Formand for Aarhus Universitets Forskningsfond.
- Torben M. Andersen. Medlem af bestyrelsen for Aarhus Universitets Forskningsfond. Professor i Økonomi.
- Michael Svarer. Professor i Økonomi ved Aarhus Universitet.
- Esben Vibe (eksternt medlem). Cand.oecon.
Direktion:
- Jørgen Lang (adm. direktør)