I 1987 stiftede Aarhus Universitets Forskningsfond FEAS. Selskabets første opgave var at varetage bygherrerollen for de første permanente bygninger til forskerparken på Gustav Wieds Vej. Efterfølgende købte selskabet kollegieværelser og lejligheder til internationale forskere og studerende, blandt andet Vennelyst Kollegiet, Teknolog Kollegiet og senere gæsteforskerlejlighederne i Nobelparken. Ejendomsselskabet blev videreudviklet som et redskab i universitetets udbygningsplanlægning, og med tiden har selskabet fået til opgave at erhverve områder i kvartererne omkring universitetsparken for at understøtte placeringen som byuniversitet. Selskabet har blandt andet bygget Nobelparken og store dele af IT-byen Katrine bjerg og omsatte i 2018 for 130 mio. kr., hvilket er det hidtil bedste resultat med et plus på 72 mio. kr.
5. januar 2016 blev der sat underskrifter på en historisk stor ejendomshandel i Aarhus. FEAS købte hospitalsbygningerne på Nørrebrogade – det tidligere Aarhus Kommunehospital – af Region Midtjylland. Med handlen vil FEAS, i samarbejde med Aarhus Universitet, udvikle et helt nyt campusområde. Ejendomsselskabet fiksig godt 100.000 kvadratmeter ekstra til ejendomsporteføljen med købet. Aarhus Universitet vil fra start leje sig ind på dele af grunden og de bygninger, der hører til. FEAS overtog bygningerne pr. 1. maj 2019. Den 1. januar 2023 blev FEAS opdelt i FEAS Erhverv P/S og FEAS Bolig P/S, der varetager hhv. byggeprojekter og boligudlejning.
Bestyrelse:
- Esben Vibe (formand), cand.oecon.
- Torben M. Andersen, professor i Økonomi.
- Siri Beier Jensen, institutleder ved Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet.
- Michael Pedersen (eksternt medlem). Chefjurist i Grundfos Holding A/S.
- Carsten Rasmussen (eksternt medlem). Direktør for Freja Ejendomme.
- Anette Storm (eksternt medlem). Regionsdirektør for DS Flexhal.
Direktion:
- Jørgen Lang
Læs mere på www.feas.dk