Et hold forskere har udnyttet den nyeste teknologi til at finde måder at nurse om et helt nyt menneskeliv på. Det kan føre til færre tvillingefødsler.

Af Filip Graugaard Esmarch

Et nyt apparatur, som giver langt bedre muligheder for at observere præcis det, du ønsker viden om? Jo, tak! I læge Kirstine Kjær Kirkegaards tilfælde drejer det sig om et varmeskab, som befrugtede æg kan tilbringe den første uge i, indtil de er klar til at blive sat op i en livmoder.

Tidligt i sit ph.d.-studium fik den 35-årige læge mulighed for som en af de første at teste Aarhus-virksomheden Fertilitechs nye teknologi, som siden har vundet udbredelse på verdensplan.

”Siden man begyndte med kunstig befrugtning, har man haft nogle ret primitive metoder til rådighed. Man har taget æggene ud af deres varmeskab én gang om dagen og kigget på dem ganske kortvarigt, for de kan ikke tåle at komme ud derfra. Det nye apparatur tager selv et billede af æggene hvert kvarter, så vi kan måle præcist, hvordan æggene deler sig,” fortæller Kirstine Kirkegaard.

Den nye form for videoovervågning satte hende i stand til at følge deres udvikling langt tættere end ellers. Det har da også kastet forskningsresultater af sig, som har været genstand for stor international interesse.

Ikke for meget ilt

Interessefeltet er todelt, forklarer Kirstine Kirkegaard. ”For det første er æggene nogle sarte små størrelser, som vi jo tager ud af deres naturlige miljø. Dem må vi sørge for at give de bedst mulige betingelser. Det andet er, at normalt vil kvindens krop selv have valgt det æg, der bliver befrugtet, men her er det vores ansvar at finde ud af, hvilket æg der er det rigtige.”

Forskningen hos Kirstine Kirkegaard og hendes kolleger har primært kunnet vise fremskridt på det første felt. ”Noget af det vigtigste, vi har vist, er, at den iltmængde, man dyrker æggene under, har stor betydning for den hastighed, hvormed æggene dør eller vokser. Vi plejede at dyrke dem i almindelig atmosfærisk ilt, men de klarer sig bedre, når vi dyrker dem i ganske lidt ilt, så det svarer til forholdene i en æggeleder,” forklarer hun.

Finder selv på ordene

”Vores forskning viser at vi har fået et overvågningsredskab, som kan hjælpe os til at vurdere kvaliteten af den behandling, vi giver,” siger Kirstine Kirkegaard.

Og det giver forskerne bedre chancer for at nå det ultimative mål: At man kan nøjes med lægge et enkelt æg op, så man undgår langt de fleste tvillingegraviditeter – samtidig med, at kvinderne skal igennem færre følelsesmæssigt belastende og dyre behandlinger.

Dele af Kirstine Kirkegaards forskning er foregået på et helt grundlæggende niveau.

”I en af mine artikler har jeg selv skabt begreber for, hvad det hedder, når ægget kommer ud af sin skal på den og den måde.”

Hun har siden december været på Aarhus Universitetshospital i en stilling, hvor hun har lejlighed til at forske videre i en udvælgelsesmetode, som tegner lovende, nemlig genundersøgelse af æggene.