Jesper Aagaard har anvendt en post-fænomenologisk begrebsramme som grundlag for studier i relation til digitale læremidler og unges teknologivaner.

Af Filip Graugaard Esmarch

For psykolog Jesper Aagaard startede det med en ganske dagligdags undren: Hvorfor kunne han dog ikke lade den blive i lommen? Telefonen.
”Når jeg var sammen med mine venner, kunne en af os pludselig finde på at tage sin telefon op og ligesom melde sig ud af selskabet. Vi var enige om, at det var irriterende og dårlig stil. Alligevel gjorde vi det alle sammen i ny og næ. Det syntes jeg, var enormt interessant,” fortæller han.

Da Jesper Aagaard talte om fænomenet med sin vejleder, Klaus Nielsen, foreslog professoren ham at undersøge det i en klasserumssammenhæng. Selv havde Jesper som instruktor på psykologi oplevet konkurrencen fra Facebook på nærmest hold – blandt disciplinerede psykologistuderende med høje snit fra gymnasiet. Nu har han med sit ph.d.-projekt bidraget til en mere detaljeret forståelse af, hvilke dynamikker, der er på spil.

KROPPEN TÆNKES MED
En del af forskningsindsatsen har Jesper Aagaard lagt an som et korrektiv til hidtidig forskning.

”Når man inden for pædagogisk psykologi har beskæftiget sig kritisk med teknologi i klasseværelset, har det drejet sig om multitasking. Det begreb er jeg gået ret kritisk til. Der er ikke partout noget i vejen med multitasking, hvis det for eksempel handler om at tage noter, mens man lytter. Jeg vil hellere tale om distraktion,” begrunder han.

Hidtil har der ikke været meget fokus på denne skelnen. Jesper Aagaard har derfor selv udviklet et begrebsapparat omkring digital distraktion. I den sammenhæng trækker han ikke mindst på filosofisk tankegods fra postfænomenologien.

”I en undersøgelse af, hvordan vi bruger teknologier, synes jeg grundlæggende, det er helt essentielt, at man har den menneskelige krop med. Det har fænomenologien meget at sige om, også i forhold til begreber som nærvær og fravær. Og postfænomenologi er en særlig videreudvikling, som beskæftiger sig rigtig meget med teknologier, så det var naturligt at gå til den retning,” forklarer han.

VANER KAN KULTIVERES
Således udrustet med et øget fokus på kropslighed, vaner og det førbevidste gennemførte Jesper Aagaard tre empiriske studier, som udgør hovedbestanddelen af hans afhandling. De to første handler om brugen af digitale læremidler i en gymnasieklasse, lagt an som henholdsvis deltagerobservation og kvalitative interviews. Det tredje studie bygger også på kvalitative interviews og handler om gymnasielevernes brug af teknologi i fritiden.

”Personligt kunne jeg godt tænke mig, at spørgsmålet om teknologivaner vandt mere indpas i debatten. Man snakker meget om afhængighed, nærmest som om de unge er en generation af junkier, der konstant skal have et digitalt fiks. Jeg vil hellere vil snakke om at kultivere nogle gode vaner,” siger Jesper Aagaard.

Nu er han adjunkt på Psykologisk Institut, AU, hvor han udover sin undervisning også forsker i digital dannelse.