Spæde skridt mod en kompetent forståelse af verden
Ph.d.-prismodtager Osman Skjold Kingo har haft 600 babyer i laboratoriet og undersøgt, hvordan de skelner mellem objekter. Resultater fra babylaboratoriet bliver allerede brugt for eksempel i udviklingen af visuelle brugerflader.
Tæppet ruller op, og en giraf af træ indtager scenen. Giraffen kører mod venstre på en skinne og tilbage igen, før den forsvinder bag en skærm, der er placeret i dukketeaterets midte. Hurtigt dukker den op på den anden side – men nu som en lille seng. Forestillingens plot er forvandlingen, og simpliciteten er tilsigtet, for den eneste tilskuer til det mekaniserede teaterstykke sidder i en barnestol.
Forsøgsdeltagere uden sprog
Tilskueren er Magnus på ni måneder, og backstage er Osman Skjold Kingo og hans vejleder Peter Krøjgaard. Gennem individuationsstudier undersøger de to psykologer, hvordan små børn tilegner sig en begrebslig forståelse af verden. Forsøgene med de mange babyer viser, at små børn anvender informationer om både udseende og funktion, når de skal holde styr på objekter i verden, og det er netop det centrale resultat i Osman Skjold Kingos ph.d.-afhandling Object Individuation and the Emerging Concept Formation in Infancy.
Ikke kun tilskuere
- Det er ikke vist før, at funktion, for eksempel en bolds raslen, er afgørende. Børnene skal holde styr på både funktionen og boldens udseende for at kunne skelne den fra et andet objekt, men det er samtidig nødvendigt, at børnene mærker på objekterne, hvis de ligner hinanden meget, forklarer Osman Skjold Kingo. Dermed har sundhedsplejersker for første gang fået belæg for det, de ynder at lære forældrene, nemlig at børn aktivt skal afprøve tingene for at lære verden at kende.
