Universitetsbyen - en rød pendant til Universitetsparkens gule bygninger (2020)
Med overtagelsen af det tidligere Aarhus Kommunehospitals grund ejer FEAS næsten dobbelt så mange kvadratmeter som tidligere. Det store projekt tillader ikke blot Aarhus Universitet at samle sine fagmiljøer tættere sammen – det giver også mulighed for at få byen tættere på.
Af Thomas Grønborg Sørensen
Det er umuligt at sige, hvilke tanker der gik igennem hovederne på de mange mennesker, som var til stede i det øjeblik, hvor Kong Christian X indviede Aarhus Universitets første gule bygning i 1933. Men pladsmangel har næppe været én af dem. Den enlige bygning var omgivet af grønne områder til alle sider. Og selvom man havde flere byggeplaner og store ambitioner for det unge, jyske universitet, så havde de færreste nok forestillet sig, at den gule bygning knap halvfems år senere skulle være del af et universitet af høj international klasse – med tæt på 10.000 medarbejdere og næsten 40.000 studerende. Videnskabelig vækst Især siden årtusindeskiftet er tingene gået stærkt. Aarhus Universitet er vokset både i størrelse og anseelse – og fusioner med blandt andet Handelshøjskolen og Ingeniørhøjskolen har skabt et voksende behov for mere plads til forskere, studerende og apparatur. Det behov blev i første omgang opfyldt med nybyggerier på f.eks. Katrinebjerg, Fuglesangs Allé og Navitas på havnen. Men da muligheden bød sig for at overtage Aarhus Kommunehospitals grund på knap 100.000 kvm, var Aarhus Universitets Forskningsfond ikke sene til at se mulighederne: ”Med FEAS’ overtagelsen af hospitalsgrunden har vi næsten fordoblet vores ejendomsportefølje i ét ryk. Projektet omfatter både nedrivning, renovering og nybyggeri, og det er selvsagt en meget stor opgave at kaste sig over. Men det er også en enormt spændende opgave, og vi har ressourcerne og ekspertisen til at løfte den. Samtidig er det en enestående mulighed for Aarhus Universitet, og det er jo præcis derfor, vi er sat i verden. Derfor var der reelt ikke noget at betænke sig på, og vi fik forhandlet en fornuftig aftale med regionen”, siger fondsdirektør Jørgen Lang om købet, der endte med en prisseddel på 807,5 mio. kr.
Once in a lifetime
Aarhus Universitets rektor Brian Bech Nielsen stemmer entusiastisk i. Han glæder sig over udsigten til at realisere én af de vigtigste udviklingsplaner i universitetets historie, og han fortæller, at det er utrolig sjældent, at et bynært campus-universitet får mulighed for at bygge til: ”Universiteter, som ligger midt inde i byer, har en helt særlig aura. Som regel er det dog også sådan, at by-campusser har en helt fast grænse for, hvor meget plads man har til rådighed. Derfor kan man næsten ikke udtrykke med ord, hvor privilegeret det er, at Aarhus Universitet kan samle flere miljøer tættere sammen og stadig forblive bynært. Det er en once in a lifetimemulighed,” forklarer rektoren og fortsætter: ”Jeg hører tit fra internationale kolleger, at Aarhus Universitets campus allerede er enestående. Så gode fysiske rammer er et stort aktiv, der også er med til at styrke vores muligheder for at tiltrække udenlandske topforskere og -studerende. Derudover skal man heller ikke undervurdere, hvad fysisk nærhed kan betyde for kvaliteten af kerneaktiviteterne. Selvom vi lever i en digital tidsalder, så er det stadig lettere at skabe stærke samarbejder mellem fagmiljøer, når man har dem samlet relativt tæt på hinanden. Og vi har netop brug for tværgående samarbejde for at kunne bidrage til at løse de store globale udfordringer, som klimaet, biodiversiteten og demokratiet står over for.” Et samlet fakultet – nu også i fysisk forstand Ét af de fagområder, som får gavn af Universitetsbyen, er Aarhus BSS, fakultetet for Business og Social Science forskning og uddannelse. Siden det blev etableret som samlet enhed i 2011, har fakultetet været fysisk delt med bygninger på flere forskellige lokaliteter. De seneste års vækst har dog skabt trængselsproblemer på især Fuglesangs Allé. Og selvom det er vemodigt at flytte ud af de bygninger, hvor den tidligere Handelshøjskole har holdt til siden 1968, så er dekan Thomas Pallesen glad for muligheden: ”Vi kan give vores medarbejdere og studerende langt mere tidssvarende fysiske rammer. Samtidig vil det fremme samarbejdet mellem vores institutter, at vi – udover de aktiviteter, vi har i Herning – for første gang vil kunne samle fakultetet i fysisk forstand. Det tror jeg bliver meget givende.” Aarhus BSS flytter ind i den vestlige del af Universitetsbyen, og med en ny tunnel under Nørrebrogade bliver der direkte adgang til fakultetets bygninger i Universitetsparkens nordøstlige hjørne. Flytningen forventesat ske i 2025, og Thomas Pallesen ser frem til at kunne styrke både forskning og uddannelse, men også samarbejdet med byen og erhvervslivet: ”Det er en del af vores DNA hos Aarhus BSS, at vi har en stor kontaktflade med både offentlige myndigheder og private virksomheder. Med de nye rammer i Universitetsbyen har vi klare forventninger til, at den kontaktflade kan blive endnu større.”
Gang i køkkenet
Forbindelserne til eksterne samarbejdspartnere kommer især til at ske med afsæt i iværksætterhuset ”The Kitchen”, som åbnede allerede i februar 2020. Bygningen har fået sit navn, fordi den tidligere fungerede som centralkøkken for Kommunehospitalet. Men i de kommende fem år er det universitetets mange iværksættere, der skal sætte blus på kedlerne. Både studerende og forskere på Aarhus Universitet har i stigende grad fået smag for entreprenørskab og erhvervssamarbejde, og ”The Kitchen” bliver hjemsted for mange af deres aktiviteter. Samtidig er blandt andet Innovationsfonden og Vækstfonden også til stede i huset, så de mange startups får en direkte kontakt til det regionale og nationale innovationsøkosystem. Det skal gøre det lettere at få rådgivning og skalere op for de virksomheder, som har grundlag for det. ”Vi har en klar ambition om, at Universitetsbyen skal være et omdrejningspunkt for erhvervsudvikling i Aarhus og Region Midtjylland. Det skal summe af aktivitet med oplæg og workshops om innovation og entreprenørskab, og området skal i det hele taget være en kraftig magnet for både etablerede og nystartede virksomheder, der vil have del i den viden og de netværk, som findes,” fortæller Jørgen Lang. Direktøren peger på, at planen også er at invitere små erhvervsdrivende som for eksempel caféer, boghandlere eller cykelsmede til at etablere sig i Universitetsbyens bygninger. Samtidig er etablering af en daginstitution også på tegnebrættet. Liv døgnet rundt Det bliver dog de studerende, som kommer til at fylde mest i Universitetsbyen. Sådan som det også bør være på en universitetscampus, fortæller Jørgen Lang: ”Intet universitet uden studerende. Det er dem, der er rygraden i det liv, vi gerne vil skabe i området – især uden for kontortid. Derfor har det fra starten været hensigten, at Universitetsbyen ud over gæsteboliger til udenlandske forskere også skal rumme et pænt antal studieboliger.” I alt 132 studieboliger bliver der plads til i det tidligere patienthotel, og det forventes, at de første beboere kan flytte ind i 2022. Dermed har cirka 170 studerende mulighed for at få adresse på selve universitetets campus. I forvejen bor der omtrent 500 i de gule Parkkollegier, som man i disse år er i færd med at modernisere. ”Kollegielivet er en vigtig del af Aarhus Universitets ånd og historie. Det skal vi bevare – og hvis boligerne også fremover skal være attraktive lejemål for de studerende, så er det nødvendigt at opdatere dem indvendigt. Det giver os samtidig mulighed for at skabe et mere varieret udbud, som alternativ til det typiske gangkollegium og derfor med en anden målgruppe. Udvendigt kommer alle kollegierne naturligvis til at ligne sig selv. Og jeg ser frem til, at de gule kollegier får selskab af de røde studielejligheder, som kommer til at ligge i Universitetsbyen. Og hvem ved – måske kunne der i fremtiden arrangeres en årlig fodboldkamp, hvor de to farver dyster mod hinanden,” griner Jørgen Lang.
Bæredygtighed i centrum
Netop de studerende har i forbindelse med ideudvikling til Universitetsbyen understreget den store betydning af bæredygtig tænkning. Derfor er det besluttet, at en række af bygningerne skal certificeres under den såkaldte DGNB-ordning, som bl.a. vurderer byggeriers miljømæssige, økonomiske og sociale bæredygtighed. Ordningen er frivillig, og den er opdelt i tre niveauer: sølv, guld og platin. Universitetet går efter at blive certificeret på guldniveau, fortæller Aarhus Universitets direktør Arnold Boon: ”Aarhus Universitet har i starten af 2020 lanceret en ambitiøs klimastrategi, så det falder helt naturligt, at vi ser på, hvordan vores bygningsmasse kan være med til at reducere vores samlede klimaaftryk. Vores forskere gør en enorm indsats for at gøre verden klogere på bæredygtighed, men også som organisation skal vi bidrage med, hvad vi kan. Med et stort projekt som Universitetsbyen mener jeg, det er en selvfølge, at vi også har ambitioner i dén retning.”
Respekt for kulturarven
FEAS-direktør Jørgen Lang peger på, at projektet også har blik for det, man lidt fikst kan kalde historisk bæredygtighed. Med det mener han, at der i vidt omfang bliver taget højde for, at mange bygninger på hospitalsgrunden bliver anset som bevaringsværdige. Det gælder eksempelvis Bygning 1, der blev opført allerede i 1893 i karakteristisk stil med røde sten. Det udtryk går igen i de hospitalsbygninger, som blev bygget i 1930’erne af arkitekterne C.F. Møller og Kay Fisker, som også stod bag Aarhus Universitets gule bygninger. Jørgen Lang mener, at de fortjener den samme omtanke og respekt. Derfor bliver både facader, tage og belægningen på Universitetsbyens centrale strøg holdt fortrinsvis i de karakteristiske røde tegl. ”De gule bygninger i parken har en helt særlig arkitektonisk stil og historisk betydning, og det gælder også for mange af de røde bygninger. Der er en sammenhæng i de to områders samlede udtryk, og den vil vi naturligvis bevare i både renovering og nybyggeri. Man kan godt mærke, at der er et stort ansvar forbundet med at skulle varetage en vigtig del af byens arkitektoniske historie. Det er en ærefrygtindgydende opgave, men det er også en fagligt spændende opgave at skulle balancere det lokalhistoriske aspekt med, at vi skal indrette et område med topmoderne faciliteter til et globalt orienteret universitet,” forklarer Jørgen Lang. Universitetet bygger sig sammen med byen I det hele taget har relationen til Aarhus by fyldt meget i bevidstheden hos både FEAS og Aarhus Universitet. Selvom de danske universiteter er blevet langt mere udadvendte i de seneste årtier, så lever billedet af det akademiske elfenbenstårn endnu. Men det skal Universitetsbyen være med til at vælte én gang for alle, hvis det står til universitetsdirektør Arnold Boon: ”Aarhus Universitets campus er i forvejen åben og indbydende for byens borgere, hvor parken fungerer som en slags grøn oase. Der kan man sige, at Universitetsbyen på sin vis bliver et urbant modstykke. Her skal udtrykket i højere grad signalere, at man er i byen, og med erhvervsliv og daginstitution bliver det en helt anden form for miljø, end der er på den anden side af Nørrebrogade. Universitetsbyen er en måde for universitetet at bygge sig mere ind i selve byen, og jeg håber meget, at aarhusianerne vil tage området til sig.”