Peter Sinjær Kenney har forsynet verdens høfeberpatienter med et effektivt og klinik testet forebyggelsesmiddel.

Af Filip Graugaard Esmarch

Åh nej, pollensæsonen er for alvor i gang, dine øjne klør, og næsen begynder at blive stoppet. Mens de andre soler sig i græsset, sidder du indendørs med lommetørklæder i næsen. Det hjælper. Men kun så længe, vinduerne er lukkede. Medicin orker du ikke, for den giver mange bivirkninger.

Sådan havde en bekendt af Peter Sinkjær Kenney det i sommeren 2010. Peter Kenney var i starten af sit medicinstudium og læste i øvrigt erhvervsøkonomi sideløbende.

”Jeg havde altid haft et ønske om at lave noget iværksætteri og skabe mit eget. Jeg tænkte på, om jeg kunne lave et alternativ, som kunne give pollenallergikere mere udendørsliv,” siger han.

Det førte året efter til, at Peter Kenney med opbakning fra en investor stiftede virksomheden Rhinix ApS med det formål at udvikle et næsefilter til forebyggelse af rhinitis, bedre kendt som høfeber. Dermed var der lagt i støbeskeen til, at han tre år senere kunne lade et nyudviklet næsefilter være genstand for et helt ph.d.-forløb. Her lykkedes det ham på overbevisende vis at dokumentere noget, som de fleste eksperter havde anset for meget vanskeligt, nemlig, at man kan undgå eksponering for pollen på en enkel måde.

ANVENDELIGHED

Selve ideen om et næsefilter mod høfeber var ganske vist gammel.

”Alligevel har ingen tidligere haft succes med at lave et produkt, som kombinerer det, at det rent faktisk virker, med at patienten kan trække vejret frit, og at filteret i hele taget er tilstrækkelig behageligt og næsten usynligt at have siddende i næsen. I tidligere forsøg har det groft sagt været næsen, der skulle tilpasse sig produktet. Det har jeg vendt på hovedet,” siger han.

Med hjælp fra designere og ingeniører fik Peter Kenney sammensat et filter med en ramme af termoplastisk elastomer. I produktionen svejses de små filtre på rammen.

”Produktet tilpasser sig til formen på næsen, således at vi har kunnet vise, at man hurtigt glemmer, man har det siddende. Vi kørte et landsdækkende anvendelighedsforsøg over to uger, hvor 1.059 patienter deltog i at teste produktet i deres hverdag, for at vi kunne se, hvor mange der derefter gerne ville fortsætte brugen af det. Det ville de fleste.”

KUN FØRSTE GENERATION

Forud for det store anvendelighedsforsøg var gået et par kontrollerede kliniske forsøg, som fokuserede på effektivitet og sikkerhed. Når filteret blev brugt forebyggende, viste det sig at reducere forekomsten af løbende næse med 84 %, mens både nys og løbende øjne blev helt elimineret. Til gengæld var produktet ikke nær så effektivt til at reducere kløen i øjnene.

”Det første af forsøgene kunne faktisk kun være foretaget få steder i verden. Ved et heldigt sammentræf råder Aarhus Universitet nemlig over et særligt eksponeringskammer, hvor man kan kontrollere stort set alt i luften,” fortæller Peter Kenney.

Han har sat sit næsefilter i produktion, og salget er spirende. Planen er senere at skrue op for forretningen, men i øjeblikket er der også et lægeliv, som skal passes – for tiden i form af en uddannelsesstilling i Skanderborg.