Ved at præcisere begrebet fiktionalitet har Simona Zetterberg Gjerlevsen banet vejen for en bedre forståelse af romanens opståen som genre og ikke mindst den danske 1700-talsroman.

Af Filip Graugaard Esmarch

”Fiktionalitet er udtryk for en almenmenneskelig evne til at kommunikere om det opfundne. Og den evne manifesterer sig så i fiktive genrer som romanen og spillefilmen,” lyder det fra Simona Zetterberg Gjerlevsen.

Hun har i løbet af sine ph.d.-studier udviklet en ny fiktionalitetsteori, som har vakt opsigt og anerkendelse blandt andre litteraturforskere. Teorien bruger hun til at åbne op for nye erkendelser omkring 1700-tallets danske roman.

”Oftest har man fortolket fiktionalitetsbegrebet enten for snævert eller for bredt. Det er mere end blot fiktion. Men hvis man omvendt siger, at så snart vi på en eller anden måde konstruerer noget, så har vi at gøre med noget fiktivt, så udvander man begrebet,” indvender hun. Ifølge hendes egen kommunikativt-retoriske definition handler det om at signalere det opfundne i kommunikationen.

”Hvis jeg siger: ’Kender du den om svenskeren, nordmanden og danskeren?’, så vil du nok tænke, at nu signalerer hun, at hun taler om noget, der er opfundet,” forklarer Simona Zetterberg.

GENREN INDRØMMER DET SELV

Der kan naturligvis også være tale om et eksplicit stempel, som når man skriver ”Roman” på forsiden af en bog. Eller som i romanens spæde barndom. Her støder vi ofte på forord, hvor romanforfatteren forsøger at nå til en fælles forståelse med læseren omkring genren.

Netop disse forord har Simona Zetterberg studeret i én af de otte udgivne artikler, som hendes afhandling består af. Forordene er af litteraturhistorisk interesse, fordi de underbygger den påstand, at romanen i 1700-tallet ikke blot var en videreudvikling, men en radikal nyskabelse – med netop fiktionaliteten som katalysator.

”Romangenren er den første genre, der eksplicit indrømmer, at den er opfundet. Men i 1700-talsromanernes forord kan man tydeligt se en tøven, når forfatterne forsøger at definere, hvad det er, de har gang i. Det står simpelthen ikke klart på det tidspunkt, hvad det egentlig er,” pointerer Simona Zetterberg.

TALER FOR THIELO

Den danske 1700-talsroman har været et overset kapitel i litteraturhistorien, men nu foreligger der altså et vægtigt bidrag, som kaster lys over dens kvaliteter. De to mest kendte eksponenter er Johannes Ewald og Ludvig Holberg, men ifølge Simona Zetterberg fortjener ikke mindst en forfatter som Carl August Thielo også at blive trukket frem fra glemslen.

”Hvis man medregner de meget korte romaner, kan man opliste omkring 72 danske romaner fra det århundrede. Helt overordnet har tendensen i romanstudiet været at fokusere på realisme som litterær konvention snarere end på det fiktive ved romanen. Og de her tidlige romaner lægger ikke op til at blive læst på den måde. Men derfor kan nogle af dem sagtens være vigtige værker allige-vel,” mener hun.

Til og med 2020 er Simona Zetterberg Gjerlevsen ansat som postdoc ved Center for fiktionalitetsstudier på AU, finansieret af blandt andet Carlsbergfondet.