Bo Langhoff Hønge
Evidensbaserede retningslinjer for optøning af blod.
Bo Langhoff Hønge har forsket i de to typer af hiv-virus. Undervejs har han blandt andet identificeret en forbedret metode til optøning af nedfrosne blodprøver.
Af Filip Graugaard Esmarch
Der findes to typer af Human Immun-defekt Virus (HIV), hvoraf HIV-2 aldrig er nået meget længere end til Afrika. I forskningen er der fortsat åbne spørgsmål omkring de to typer, men med læge Bo Hønges indsats er videnskaben kommet et stykke videre.
Han tog udgangspunkt i det ludfattige vestafrikanske land Guinea-Bissau, der har verdens højeste forekomst af HIV-2. Her havde Bo Hønge allerede under et forskningsår på sit medicinstudium været en del af en AU-forskergruppe, som samarbejder med en hiv-klinik i landet. Under sit ph.d.-forløb påtog han sig – ved siden af sit forskningsprojekt – opgaver som vejleder for ti forskningsårsstuderende. Sideløbende tilbragte han meget af tiden på laboratoriet i Aarhus.
”Det er spændende med to så forskellige settings – at kombinere et af de bedste steder i verden at lave forskning med et af de sværeste steder,” konstaterer Bo Hønge.
Nye retningslinjer
Som følge af samarbejdet med Guinea-Bissau fandtes der på AUH i forvejen en biobank med blodprøver fra flere end 6000 hiv-smittede vest- afrikanere. Denne ressource benyttede Bo Hønge sig af under nogle af sine studier, men der var også brug for frisk blod, blandt andet for at kunne sammenligne specifikke patienters sygdomsudvikling over tid.
”Man tager en blodprøve, isolerer de levende celler, fryser dem ned og fragter dem til laboratoriet. Men da jeg så kiggede på blodet her i Aarhus, var der slet ikke så mange levende celler, som der burde være. Der kunne være noget galt med den optøningsmetode, vi brugte, for den er kritisk i forhold til, om cellerne overlever,” forklarer Bo Hønge.
Dette førte til et omfattende metodeprojekt som forstudium til hans egentlige projekt.
”Ikke ret mange andre har systematisk studeret optøning af celler. Men rundt omkring på de enkelte afdelinger er der ret stor forskel på, hvordan man gør. Jeg syntes ikke rigtig, der var nogen gode, evidensbaserede retningslinjer. Så det ville jeg lave.”
Efter en række grundige forsøg fandt Bo Hønge frem til en forbedret måde at tø celler op på. Så på AUH er man nu begyndt at følge evidensbaserede retningslinjer. Og studiet er publiceret, så resten af verden kan gøre det samme.
Ti gange mindre virus
I et andet væsentligt metodeprojekt fandt Bo Hønge frem til, hvilken hiv-test, der er bedst til at skelne mellem de to hiv-typer.
"Herefter kunne jeg sammenligne, hvordan det ser ud med immunforsvaret og med niveauet af virus i blodet hos personer med en af de to typer virus og hos personer med dobbeltinfektion. Det viste sig blandt andet, at HIV-2-smittede faktisk har ti gange mindre virus end HIV-1-smittede, uanset hvor lang tid de har været syge,” siger han.
Et andet vigtigt spørgsmål omkring påvirkningen af immunsystemet måtte i første omgang forblive ubesvaret, men Bo Hønge bruger nu en del af sin fritid ved siden af sin lægestilling til at forske videre i det.