Suthan Krishnarajan
Politiske valg kan være med til at vælte demokratier.
Nogle gange påvirker en økonomisk krise stabiliteten af et politisk styre, andre gange ikke. Suthan Krishnarajan har undersøgt, hvad der gør udslaget.
Af Filip Graugaard Esmarch
”Hvordan kan det være, at nogle lande formår at gå igennem hårde økonomiske kriser med skindet på næsen, mens andre landes demokratier eller autokratier bryder sammen under tilsvarende økonomiske vilkår?”
Spørgsmålet kommer fra ph.d. i statskundskab Suthan Krishnarajan, som i sin afhandling præsenterer et mere nuanceret svar, end videnskaben hidtil har formået at give.
”I meget af litteraturen har man uden videre antaget, at selvfølgelig er økonomiske kriser en af de væsentligste årsager til politisk ustabilitet. Men i den samlede litteratur er det faktisk ganske tvetydigt. Kun halvdelen af studierne finder, at økonomiske kriser har en effekt i forhold til den poliske stabilitet,” fortæller Suthan Krishnarajan.
Ved at tage nye statistiske metoder i brug lykkedes det ham i sit ph.d.- projekt at løse mysteriet.
”Jeg tog udgangspunkt i eksisterende datasæt for alle verdens demokratier og autokratier fra 1875 til i dag. Dem kombinerede jeg med data, som jeg konstruerede, for forskellige typer af økonomiske kriser i samme periode. På den måde kunne jeg via statistiske analyser undersøge, hvad der afgør, om effekten af krisen bliver større eller mindre over tid og over sted,” siger han.
En iboende svaghed
Samtidig viser Suthan Krishnarajan, hvordan en destabiliseringsproces forløber over flere stadier.
”Typisk ser vi først, at krisen i befolkningen skaber en form for grundlæggende utilfredshed med demokratiet, hvilket kan føre til det næste stadium, hvor demokratiet bliver fundamentalt udfordret i form af kupforsøg eller borgerkrig. Og hvis demokratiet ikke kan modstå de her ting, bryder det sammen,” forklarer han.
Det omfattende historiske datamateriale satte ham i stand til at vise, hvordan det i de forskellige stadier af processen er vidt forskellige betingelser, der er afgørende.
”Valgperioder er et af de få tidspunkter, hvor almindelige folk retter deres opmærksomhed mod demokratiet. Hvis sådanne perioder falder sammen med en økonomisk krise, er borgerne mere tilbøjelige til at rette deres utilfredshed mod demokratiet frem for andre områder såsom den finansielle sektor, regeringen eller immigranter. I ikke-vestlige lande gøder dette tilmed jorden for kup og borgerkrig – alt sammen noget der øger sandsynligheden for demokratisk sammenbrud,” siger Suthan Krishnarajan.
En naturlig interesse
For Suthan Krishnarajan er politisk ustabilitet et af de vigtigste emner, man kan forske i overhovedet. Samtidig er han sådan set selv et produkt af det, han forsker i, fortæller han.
”Mine forældre kom til Danmark fra Sri Lanka, fordi stabilitet og fred ikke er noget, der gælder alle lande. Så det har jeg altid haft en naturlig interesse for at undersøge nærmere.”
Det gør han fortsat. Som postdoc ved AU-forskningsprojektet ”Conflict and Democratization” er han blandt andet i gang med at nærstudere årsagerne til demokratisk utilfredshed i Vesten.