Mette Kallestrup Hagensen

Mette Kallestrup Hagensen: De havde ret i 70'erne

Tidligere tiders forskning skal ikke altid fejes ind under tæppet, blot fordi nye teorier kommer på banen. Det er Mette Kallestrup Hagensens ph.d.-projekt et godt eksempel på.

Hendes forskning tilbageviser den udbredte opfattelse i forskerkredse, at helende stamceller (endotelprogenitorceller) spiller en afgørende rolle i vedligeholdelse af gamle og/eller beskadigede endotelceller. Endotelceller er de celler, der beklæder pulsårernes inderside i forbindelse med arterielle sygdomme som eksempelvis åreforkalkning.

I stedet viser hendes resultater, at forskerkollegerne bør kigge bagud i tiden og rette fokus mod de teorier, der var fremme i 1970’erne.

- Jeg konstaterede gennem tre studier, at udskiftningen af endotelceller snarere stammer fra migration af endotelceller fra den nærliggende karvæg, som var den hypotese, der var gældende i 1970’erne, forklarer Mette Kallestrup Hagensen.

Et godt råd til forskerkollegerne

Med sine forskningsresultater i ryggen har hun derfor kunnet råde forskerkollegerne til at indstille forsøg med at bekæmpe arterielle sygdomme ved at fremme antallet af endotelprogenitorceller for en bedre opheling af endotelet.

- Debatten blandt forskere har de senere år overvejende peget i retning af at tillægge endotelprogenitorceller en afgørende betydning, men nu ser det ud til, at de fleste igen tror på 1970’ernes hypotese, siger Mette Kallestrup Hagensen, der har præsenteret sine resultater ved flere konferencer.

Klapperslanger og mus

Pilen pegede ikke lige i retning af, at Mette Kallestrup Hagensen skulle bruge sine forskerevner på at forske i sygdomme hos mennesker. I første omgang var det dyrenes fysiologi, der interesserede den 32-årige biolog mest. Hun har studeret blodforsyningen hos klapperslanger under et ophold i Rio Claro i Brasilien, og hun skrev bachelor om cancer hos mus i Australien.

- Det var under opholdet i Australien, at jeg fandt interessen i at forske i sundhed for mennesker, så derfor valgte jeg at skifte spor, ligesom mange andre biologer gør i dag, siger Mette Kallestrup Hagensen. I øjeblikket er hun på barsel, men når den er slut, er hun klar til et nyt sporskifte.

- Jeg har derfor valgt at flytte fokus over på åreforkalkning i forbindelse med diabetes. Det betyder heldigvis, at jeg kan blive på Forskningsenheden for Åreforkalkning på Aarhus Universitetshospital i Skejby.