Politikere og ledere burde i virkeligheden være glade for, at sagsbehandlere i kommunerne brokker sig over deres arbejdsvilkår. Sådan lyder den kortfattede konklusion på Nina Holm Vohnsens ph.d.- projekt.

- Jeg fik ideen til min ph.d. ved at lytte til sagsbehandlere i kommunerne, der brugte ord som absurd, latterligt og udsigtsløst om de udviklingsprojekter de blev bedt om at føre ud i livet. Jeg blev interesseret i at finde ud af, hvad der er på spil, når folk fælder en så hård dom, forklarer Nina Holm Vohnsen, der i sin ph.d. Absurdity and the Sensible Decision – implementation of Danish labour market policy fulgte en ny sygedagpengeregel, fra den forlod lovgivningssystemet, til den skulle føres ud i livet af de enkelte sagsbehandlere.

- Jeg fandt ud af, at mange udviklingsprojekter kommer til at fremstå meningsløse hos sagsbehandlerne, når to eller flere målsætninger strider mod hinanden. Der kan for eksempel være et krav til sagsbehandlerne om, at der skal ekspederes flere sager, samtidig med at et andet krav pålægger dem at være mere grundige i deres sagsbehandling.

Hver især kan de to krav være fornuftige, men sammen bliver de absurde, forklarer Nina Holm Vohnsen.

Nødvendig prioritering

Når problemerne opstår, er der en tendens til, at de ledere, der har sat udviklingsprojekterne i værk, forklarer besværlighederne med, at ”formålet ikke er kommunikeret godt nok ud”, eller at ”kulturen blandt sagsbehandlerne modarbejder udviklingen”.

Nina Holm Vohnsen mener, at kommunale ledere og politikere i stedet burde være lykkelige for, at sagsbehandlerne brokker sig.

- Brokkeriet kan bruges til at identificere modstridende krav, og derefter vil det så være op til ledelsen at prioritere, hvilket krav der er vigtigst at få opfyldt, siger Nina Holm Vohnsen, der dog påpeger, at det er en manøvre, som mange ledere helst er fri for.

Hvis de ikke gør det, risikerer de, at det bliver den enkelte sagsbehandler, der træffer valget i dagligdagen ud fra egne prioriteringer.

Forvaltningschefer tager skraldet

- Allerbedst vil det jo være, hvis der skete en politisk prioritering, men det ser man sjældent. Derfor vil det ofte være forvaltningscheferne, der skal prioritere, og der er jo efterhånden en del eksempler på, at de bliver fældet, når deres prioriteringer kommer frem i medierne, siger Nina Holm Vohnsen og nævner de senere års mange sager om børnemishandling som eksempel.

Selv om hun har afleveret en ph.d.-afhandling om lovgivningstiltag, fremhæver hun, at beskæftigelsespolitik ikke i sig selv interesserer hende.

- Det er det menneskelige aspekt, der interesserer mig. Hvad sker der, når mennesker forsøger at træffe et valg?