En litteraturhistoriker har gransket, hvordan litteraturen direkte og indirekte beskriver krig. Resultaterne kalder på en mere udvidet forståelse af begrebet krigslitteratur.

– Hvordan kan litteraturen beskrive den afmagt og umenneskeliggørelse, som soldater og civile siden de to verdenskrige har stået i: At deres egen lille kamp forekommer fuldstændig irrelevant set i lyset af gigantiske destruktionsapparater?

Det spørgsmål har Kasper Green Krejberg endevendt i sin ph.d.-afhandling om moderne krigslitteratur – en genre, han fik interesse for, da han midt i 00’erne var kandidatstuderende. Den historiske interesse var der i forvejen, men nu var krigstematikken blevet historisk aktuel:

– I Danmark stod vi i en situation, hvor det var ret nyt for os at være i krig igen. Den situation ser ud til at have forstærket interessen for forskellige slags krigslitteratur. Folk begyndte at reflektere over, hvad det egentlig var, vi havde gang i, konstaterer han.

Spektrum af traditioner

Set med danske briller er det en udpræget niche, Kasper Green Krejberg har fundet sig. De seneste mange år har kun ganske få herhjemme forsket specifikt i litteratur om krig.

– Jeg har undersøgt, hvad litteraturen stiller op med den form for krig, man har været vidne til i det 20. århundrede: den totale og industrialiserede krig, hvor alle kan ende som ofre, og hvor det ikke er enkelte militære slag, der bliver afgørende.

Dette har åbnet for nye måder at fortælle om krig på, forklarer Kasper Green Krejberg.

– De litterære muligheder findes inden for et spektrum, hvor vi i den ene ende har den traditionelle heroiske fortælletradition, vi kender fra Hollywood. I den anden ende fremstilles den enkelte soldat som et passivt og tilfældigt offer. Men mange forsøger at finde en mellemvej mellem helte-ideen og offer-ideen.

Krigen angår os alle

Kasper Green Krejberg ønsker med sin afhandling at fundere litteraturanalysen mere i den historiske virkelighed, end man oftest ser. Det betyder samtidig, at han plæderer for at udvide begrebet om, hvad krigslitteratur er.

– Jeg håber på at få folks øjne op for, at den litteratur, vi læser, relaterer sig til reelle historiske konflikter. Og selvom en roman ikke tager sig ud som en konventionel krigsroman, så kan den også handle om krig.

Pointen er vigtig for ham. Med en sådan synsvinkel vil man nok heller ikke i virkelighedens verden lukke øjnene for globaliseringens realiteter: at det, vi beslutter herhjemme, har aktuelle og helt reelle konsekvenser for folk andre steder på kloden.

– Krig er ikke bare et militært anliggende, men noget, der angår os alle, understreger Kasper Green Krejberg, der siden februar i år har haft en treårig postdoc-stilling ved AU, hvor han med støtte fra Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation studerer ”kriseforestillinger i velfærdsstatens litteraturhistorie efter 1990”.