Sarah Mygind
Mediet har betydning for den måde, vi læser på
Sarah Mygind har bidraget med substantiel teori- og begrebsdannelse omkring digitaliseringens betydning for litteratur og læsning.
Af Filip Graugaard Esmarch
Begrebet ”klyngeværker” har potentiale til at opnå almindelig accept i litteraturforskningen. Der har manglet et ord til at beskrive et nok så centralt fænomen, nemlig at en børnelitterær fortælling bliver udgivet i flere medier på én gang, som papirbog, e-bog, lydbog og måske med tilhørende fiktionsuniverser med animationsfilm, apps eller computerspil.
Ophavskvinden til begrebet, ph.d. Sarah Mygind, uddyber det sådan: ”Oftest er det tydeligt, at der er tænkt på, hvad de enkelte medier kan. Man udtænker gerne sine fortællingerpå tværs af medier lige fra starten. Og selvom det måske på overfladen er den samme fortælling, så bidrager hver version med betydning til den samlede helhed. For en litteraturforsker betyder det så også, at et snævert syn på litteratur som bundet til den trykte bog bliver udpræget mangelfuldt.”
På AU-centrene Litteratur mellem Medier og Center for Børns Litteratur og Medier har Sarah Mygind altså forsket i, hvordan børne- og ungdomslitteraturen overskrider traditionelle mediegrænser, men også hvad det betyder for modtagerne, at digitaliseringen har gjort litteraturen så meget mere kompleks.
Mediet former teksten
Den manglende teori- og begrebsdannelse på feltet skyldes ifølge Sarah Mygind, at litteraturen som mediebåret størrelse har været overset i litteraturvidenskaben:
”Man har været så optaget af, hvad der står i bøgerne. Spørgsmålet om, hvordan et medie bærer litteraturen, har stort set været forbeholdt boghistorie- studier af for eksempel særudgaveraf klassiske værker. Men nu er vi begyndt at se på, hvad det betyder, at bøger er blevet digitale, og hvordan mediet former teksten.”
Sarah Mygind har i sin afhandling analyseret og fortolket konkrete klyngeværker, men hun har samtidig inddraget litteratursociologi og koblet det med en mere medievidenskabelig tilgang.
”Jeg vil gerne vide, hvad teksterne vil, hvordan de er lavet, og hvordan de bliver modtaget. Så jeg er interesseret i en vekselvirkning mellem det værk-interne og det værk-eksterne. Derfor har det handlet om at få disciplinerne til at snakke sammen på en meningsfuld måde,” forklarer hun.
Nuancer til debatten
En vigtig pointe er, at de forskellige digitale formater er med til at forme den måde, vi læser på. Samtidig mener Sarah Mygind, at hendes forskning kan bidrage til at nuancere den offentlige debat, som er præget af en hierarkisk tænkning om læsning og litteratur.
”Medier bidrager på hver sin måde med noget særegent til den litterære oplevelse. Men når man siger, at ’børn læser mindre’, så tænker man som regel på romaner. Hvis de i stedet foretrækker computerspil, læser de måske også en masse, for i de virtuelle, interaktive universer er tekst også en vigtig del.
Det er blot en anden form for læsning,” påpeger Sarah Mygind.
Efter afsluttet ph.d. havde hun først en postdoc-stilling og er nu adjunkt i børnelitteratur og litteraturhistorie på AU. Her har hun forsket videre i, hvordan børn læser i forskellige medier, og hun planlægger nu at fokusere mere på den produktionsmæssige del af emnefeltet.