Eva Rye Johansen
Piger med tidlig skolestart lever vildt som teenagere
Ved at kombinere danske registerdata på nye måder har Eva Rye Johansen tilvejebragt ny viden om teenagegraviditeter og konsekvenserne heraf i et sundheds- og familieøkonomisk perspektiv.
Af Filip Graugaard Esmarch
Kan man ved hjælp af data fra nationale sundhedsregistre analysere sig frem til underbelyste årsager og konsekvenser, når det gælder teenageres risikofyldte sundhedsadfærd? Det kan man, hvis man som økonom Eva Rye Johansen har ekspertise i anvendt mikroøkonometri, altså i at finde statistiske metoder til at behandle data om individers adfærd.
”Jeg har anvendt statistik over danske kvinder født mellem november 1981 og februar 1992. Ud over oplysninger om skolestart har jeg set på data for blandt andet alkoholforgiftninger, aborter, fødsler og behandling for klamydia. Det viser sig, at pigernes alder ved skolestart har en betydning for deres risikable sundhedsadfærd i teenageårene,” opsummerer Eva Rye Johansen.
Hun har i sit ph.d.-projekt sammenholdt grupper af stort set jævnaldrende piger, som er født kort før og kort efter et årsskifte, og som derfor er startet på forskellige klassetrin. Det viser sig, at piger med tidlig skolestart også begynder at drikke og have sex i en relativt yngre alder. Men Eva Rye Johansens analyser afslører også, at gruppen af tidlige skole-startere har en lidt større risiko for at få en provokeret abort som 15-20-årige, faktisk 36% oftere end gennemsnittet. Og de har også lidt større risiko for at komme ud for en alkoholforgiftning, hvilket sker hele 58% oftere end for gennemsnittet.
Forskning og politik
Her har vi ikke plads til at komme ind på mellemregninger og metodisk design. Men Eva Rye Johansens resultat er et godt eksempel på, hvordan de ganske unikke danske registerdata kan udnyttes på en måde, som giver genlyd i forskningsverdenen – hendes eneforfattede artikel er publiceret i det førende inter nationale tidsskrift inden for sundhedsøkonomi, Journal of Health Economics.
Samtidig er resultatet et eksempel på, hvordan man ved hjælp af mikroøkonometri kan bidrage med værdifuld viden i forbindelse med udformning af indsatser eller politikker i forhold til samfundsmæssige problemstillinger.
”Man kan for eksempel have en politisk målsætning om, at 15-årige skal drikke mindre, eller at færre 18-årige skal blive gravide. Men måske burde man i højere grad fokusere på bestemte klassetrin,” foreslår Eva Rye Johansen.
Fokus på familieøkonomi
De to øvrige kapitler i hendes ph.d.-afhandling er forfattet sammen med to andre forskere, og her bliver teenagegraviditeternes konsekvenser belyst.
”Først viser vi, at det at blive forælder som teenager har negative konsekvenser for både moren og faren. Det kan altså være en hjælp, hvis man med en politik på området ikke kun støtter de unge mødre, men også fædrene.
Det sidste kapitel fokuserer på konsekvenserne for børnene. Her ser det ud til, at det ikke i sig selv er forældrenes unge alder, som gør, at børnene klarer sig dårligere, men at det i stedet skyldes en række andre forhold,” siger Eva Rye Johansen. Hun forsker nu videre i en adjunktstilling på Aarhus Universitet, hvor hun bruger mikroøkonometrien til at undersøge årsager til social ulighed.