Charlotte Ettrup Christiansen

At overgive sig til oplevelsen af en tekst                

Charlotte Ettrup Christiansen har med sit begreb om det poetiske selv beskrevet, hvordan fælleslæsning af skøn­ litteratur kan opleves som et frirum for psykisk sårbare unge.

Af Filip Graugaard Esmarch

På internationalt plan forsøger man i stigende grad at bruge kunst til sundhedsfremme. I Danmark har Læseforeningen et empowerment-program, som tilbyder psykisk sårbare unge at indgå i guidet fælleslæsning. Her har antropolog Charlotte Ettrup Christiansen under sin ph.d. udført feltstudier.

”Traditionelt har antropologer en forkærlighed for at inddrage skønlitterære virkemidler i deres beskrivelser. Alligevel mangler der antropologiske studier af, hvordan folk egentlig bruger skønlitteratur. Så det, syntes jeg, kunne være spændende at undersøge empirisk,” siger hun.

Ideen med guidet fælleslæsning er udviklet af Læseforeningens engelske søsterorganisation, The Reader. Man mødes i grupper på omkring otte deltagere og en guide, læser tekster højt og holder pauser undervejs, hvor man åbent diskuterer teksten, først prosatekst og til slut et digt. Charlotte Ettrup Christiansen fik mulighed for hen over 19 måneder selv at indgå i læsegrupper og foretage deltagerobservation og interviews.

Utraditionelle metoder

”Forskningsmæssigt var det en genial måde at få et detaljeret indblik i, hvad der foregår i folks hoveder, når de læser en tekst. Og eftersom min vinkel er antropologisk, ville jeg gerne sætte læseoplevelsen og læsegruppens betydning ind i en bredere kontekst af deltagernes liv, så vi var også sammen på café og andre steder uden for læsegruppen,” fortæller hun.

Med den specifikke målgruppe gav feltarbejdet også anledning til studier af kategoriseringen ”psykisk sårbare unge”, herunder hvordan det opleves at få det stempel. I den sammenhæng inddrog Charlotte Ettrup Christiansen desuden mere eksperimenterende metoder:

”Vi lavede workshops, hvor jeg arbejdede med kreativ skrivning sammen med nogle unge. Sammenlignet med et traditionelt interview var det en mere åben måde at udforske spørgsmålene på: hvad skønlitteratur kan, og hvordan man oplever psykisk sårbarhed som ung i Danmark.”

Det poetiske selv

Som en nyskabelse præsenterer Charlotte Ettrup Christiansen et begreb om det poetiske selv. Det kan forstås som et modstykke til det narrative selv, et standardbegreb i antropologien. Et menneskeliv kan ligne et litterært narrativ med velordnede oplevelser hen over tid, men det kan også minde mere om poesi i form af øjebliksbilleder.

”I en ’litteratur på recept’-tankegang vil ideen ofte være, at man efter læsning af skønlitteratur kan rykke rundt på brikkerne i ens narrativ om sig selv, set i et nyt lys. Jeg peger så på, at der også kan ske noget andet. Læsegruppedeltagerne lagde mere vægt på, at når de mødtes og læste sammen, kunne de slippe for det sædvanlige narrativ om sig selv. De kunne bare være i den her lidt ritualiserede læsebegivenhed; overgive sig til oplevelsen af teksten uden at behøve at opleve sig selv så meget. På den måde blev det et frirum for dem,” opsummerer Charlotte.

Hun arbejder i øjeblikket med antropologisk forskning på Regionshospitalet Silkeborg og skal fra 2023 i gang med et postdoc-projekt, som har til formål at udvikle en ny teoretisk ramme for beskrivelse af skønlitterære forfatteres kreative processer.