Standardiseret kommunikation kan måske redde liv
Læge Kasper Glerup Lauridsen har vist, hvordan behandling af hjertestop hos indlagte patienter ofte kan forbedres væsentligt ved at minimere pauserne i hjertemassagen.
Af Filip Graugaard Esmarch
Nedtællingen fra teamlederen kommer roligt og forudsigeligt trods den uventede situation med en ung patient, der lige nu modtager hjertemassage:
”Rytmetjek om femten sekunder. Vi skal også have tjekket pulsen. Alle klar! Fem-fire-tre-to-én. Stop hjertemassagen.”
Hjertestopholdets medlemmer kender hver deres vigtige funktion, og de kender replikkerne: ”Ingen puls”, lyder det efter få sekunder fra sygeplejersken samtidig med, at lægen via sin monitor må konstatere, at der heller ikke er en stødbar hjerterytme, så defibrillatoren skal endnu ikke bruges. ”Start hjertemassagen,” lyder kommandoen derfor.
Det er ph.d. Kasper Glerup Lauridsen, som skitserer ovenstående scene. I sin afhandling viser han, hvordan virkeligheden på et hospital dog kan se noget anderledes ud. I praksis medfører fraværet af effektive rutiner og fælles sprog ofte en unødvendig lang pause i hjertemassagen, hvilket er forbundet med ringere chance for at overleve.
Et hul i forskningen
Allerede tidligt under sit medicinstudium blev Kasper Glerup Lauridsen opmærksom på skævheden i, at behandling af hjertestop uden for hospitalet generelt følger optimerede standarder, men sker det for nogen inde på hospitalet, er det langt mindre klart, hvordan tingene egentlig foregår. Samtidig fandtes der meget forskning i hjertestop uden for hospital, men kun lidt i hjertestop på hospitaler. Kasper tog i sin bacheloropgave fat på at rette op på dette:
”Vi så kæmpestore forskelle i måden at organisere hospitalernes hjertestop- hold på. Nogle steder blev tre personer tilkaldt, andre steder ti. Ofte er det det nogle af de yngste læger, som indgår. Det står i kontrast til den meget standardiserede facon ved hjertestop uden for hospitaler. Så det har dannet grobund for min ph.d. og endte faktisk med at blive inkluderet i min afhandling,” fortæller han.
I sit ph.d.-projekt undersøgte Kasper Glerup Lauridsen mere dybdegående, hvordan samarbejdet på hjertestopholdet kan optimeres, bl.a. via en standardiseret kommunikation i tråd med eksemplet i indledningen ovenfor. Hans forskning baserer sig blandt andet på 3.700 spørgeskemabesvarelser fra medlemmer af hjertestophold, som har muliggjort en analyse af, hvilke faktorer i forhold til teamsamarbejde, kommunikation og ledelse, som skaber en succesfuld hjertestopbehandling.
International konsensus
”Med input fra både flybranchen, NASA og eliteidrætten og suppleret af nogle kvalitative analyser har vi forsøgt at finde den optimale model for standardiseret kommunikation med det formål at forkorte afbrydelserne i hjertemassagen. Det er lagt an som et internationalt konsensusstudie, og foreløbigt har det allerede haft en vis indvirkning på europæiske retningslinjer på området,” fortæller Kasper Glerup Lauridsen.
Ved siden af sin nuværende stilling som uddannelseslæge har han fortsat lidt tid til forskning. Han arbejder bl.a. på et studie, som tester den lovende model for standardiseret kommunikation i et mere omfattende studie, end hvad han kunne nå at få med i sin ph.d.