Johanne Nedergaard
Personer med anendofasi mangler en indre stemme
Kognitionsvidenskab
Hvordan bruger vi vores indre stemme til at præstere og koncentrere os bedre? Og kan det passe, at nogen ikke har en indre stemme? Det har ph.d. Johanne Nedergård undersøgt.
Ikke alle forskere præsterer at grundlægge et nyt forskningsfelt. Men det gjorde Johanne Krog Nedergård som ph.d.-studerende i kognitionsvidenskab, et fag som trækker på blandt andet psykologi, lingvistik og filosofi. Under sit udlandsophold i Wisconsin var hun sammen med en amerikansk kollega blandt de første til at udforske feltet anendofasi, som undersøger det ikke at have en indre stemme.
”Vi så det i forlængelse af afantasi, som er betegnelsen for det ikke at kunne se ting for sig. På lidt samme måde, som man gør på det forskningsfelt, prøvede vi at finde objektive mål for at undersøge, om personerne egentlig godt kan, men bare ikke bemærker deres indre øje eller indre stemme,” siger Johanne.
”Man forbinder ofte den indre stemme med verbal arbejdshukommelse, så dén hukommelse testede vi ved at give forsøgsdeltagerne nogle ord, de skulle huske i rækkefølge. Og dem med anendofasi var faktisk dårligere til det end andre. Vi viste dem også billeder af ting, der enten rimer eller ikke rimer, og det viste de sig også at være signifikant dårligere til at afgøre!”
I de øvrige dele af sin ph.d. beskæftigede hun sig med spørgsmål om den indre stemmes natur og funktioner. Her anlagde Johanne Nedergård blandt andet en kognitiv psykologisk vinkel på den indre stemmes rolle i fysisk udholdenhed og viste, at folk præsterer dårligere, når man distraherer dem fra at tale med sig selv. Hun havde planlagt flere af samme type eksperimenter, da coronaen ramte i marts 2020.
”Så måtte jeg hurtigt lære at kode online-eksperimenter i stedet. Det bar siden hen frugt ved, at jeg kunne lave anendofasi-eksperimenterne online. Og fordi anendofasi er ret sjældent – omkring 5-10 % af befolkningen kan nikke genkendende til det – er det i øvrigt et eksempel på noget, som nærmest ikke ville kunne studeres uden at have haft internettet og sociale medier til rekruttering af testpersoner,” siger Johanne, der nu som postdoc på Københavns Universitet forsker i afasi – sproglige vanskeligheder efter eksempelvis blodprop i hjernen eller hjerneblødning – i Grønland.