Aske Lohse Sørensen

Ny metode giver præcise dateringer af fortidens jordlag

Geokronologi

Aske Lohse Sørensen har udviklet en metode, der kan datere geologiske lag langt mere præcist og dermed kaste nyt lys over menneskets tidlige historie såvel som jordens klima.

Geolog og ph.d. Aske Lohse Sørensen står bag en banebrydende dateringsmetode, som han sammen med sin forskergruppe har døbt CosmoChron. Det var hans vejleder, som i begyndelsen af ph.d.-forløbet luftede muligheden for at skabe en modelleringsmetode baseret på henfald efter kosmisk stråling. At det faktisk lykkedes Sørensen at realisere modellen, skyldes både en intensiv forskningsindsats og bidrag fra geologer og arkæologer fra universiteter i fem forskellige lande. ”I et stort projekt i Tadsjikistan studerede vi hundrede meter tykke aflejringer af støv, hvori der findes stenredskaber fra tidlige mennesker. Men vi manglede en metode til præcis datering af lagene og dermed af, hvornår mennesker har levet i området,” fortæller Aske Lohse Sørensen. Til rådighed var til gengæld enorme mængder
af data tilvejebragt af forskerne på projektet. Disse data havde Sørensen brug for til forfinelse af modellen. ”CosmoChron kombinerer flere typer af geologiske data til at beregne en samlet tidslinje for
en hel lagserie. Et vigtigt element er de kosmogene nuklider, som dannes i mineraler, når kosmisk stråling rammer jordens overflade. Når materialet senere begraves, stopper dannelsen, og henfald fungerer som et geologisk ur.” De hidtil ubestemmelige centralasiatiske mellemistider, som arkæologerne kiggede på stenredskaber fra, daterede han 4-600.000 år tilbage. Siden da er han indgået i flere projekter, hvor CosmoChron har været til stor nytte, bl.a. til datering af de nu ældste gletsjeraflejringer i Europa. Aske Lohse Sørensen forsker nu videre i geokronologi som postdoc ved Københavns Universitet.