Mere end bare penge

Med over 100 mio. kr. i uddelinger hvert år har Aarhus Universitets Forskningsfond, AUFF, stor betydning for den frie forskning på Aarhus Universitet. Men fonden er meget mere end støttepenge. I 2024 fyldte fonden 80 år og ser nu fremad mod en ny æra. 

Af Jesper Bruun

”Det sjove er jo, når noget lykkes, som ellers ikke skulle kunne lykkes.”

AUFF blev stiftet den 2. september 1944 med en aktiekapital på 300.000 kr. I 1946 foretog fonden sine første uddelinger på i alt 18.700 kr. I dag har fonden en egenkapital på 5,4 mia. kr., uddeler årligt forskningsstøttekroner for over 100 mio. kr. til over 300 forskere og er moderfond for en lang række datterselskaber.

AUFF er et enkeltstående eksempel i den danske universitetsverden, der støtter den helt frie forskning. Det er historien om noget, der lykkedes, som ellers ikke skulle kunne lykkes, som fondens administrerende direktør, Jørgen Lang, udtrykker det.

”Fonden var et skuffedarium på et kontor. Der var ikke noget. Ikke andet. Og sådan var det hele første halvdel af fondens liv. I dag er fonden en paraply, der støtter op omkring Aarhus Universitets forskning på en lang række områder, og som er et vigtigt omdrejningspunkt for den udvikling, universitetet befinder sig i,” siger han.

I 2024 fejrede AUFF sin 80-års fødselsdag. Derfor vil vi gerne bruge lidt spalteplads på at kigge tilbage på alt det, vi kom fra, og se fremad mod den næste æra i vores historie: En stærkere fond.

De første 60 år

AUFF blev grundlagt i 1944, da daværende direktør for virksomheden Cheminova, den danske ingeniør Gunnar Andreasen, donerede alle sine aktier i virksomheden til Aarhus Universitet. På daværende tidspunkt havde aktierne en værdi af 300.000 kr.

Fonden havde til formål at støtte den videnskabelige forskning ved Aarhus Universitet. Og det gjorde den. Fonden levede et stille og roligt liv, tjente og voksede lige så stille på aktier og obligationer og uddelte en sum støttemidler til aarhusianske forskere hvert år. Indtil 1986 var de gennemsnitlige årlige uddelinger langsomt steget til lidt under fem mio. kr.

“Da Cheminova i 1986 blev børsnoteret, kunne fonden begynde at sælge nogle af sine aktier fra. Her startede en ny æra med de første datterselskaber i fonden og væsentlige stigninger i uddelingsniveauerne. Det første, man gjorde, var, at investere i en forskerpark – det, der i dag hedder INCUBA – for at få forskningen ud og give den et liv i samfundet. Der skulle bruges nogle bygninger til sådan en park, men forskerparken var for lidt kapitaliseret til at kunne klare den opgave, så derfor blev ejendomsselskabet FEAS stiftet som datterselskab. Og det blev en succes,” siger Jørgen Lang.

Forskerparken Aarhus, som ligger på Gustav Wieds Vej, blev grundlagt med grundstensnedlæggelse ved Dronning Margrethe II og daværende undervisningsminister Bertel Haarder. Parken havde til formål at fremme teknologioverførslen fra universitetet og tilskynde flere forskere til at stifte virksomheder. Bygningerne benyttes i dag af Aarhus Universitet og huser laboratorier og undervisningsfaciliteter. Forskerparken Aarhus fusionerede i 2007 med IT-huset Katrinebjerg under det fælles navn INCUBA Science Park.

Ejendomsinvesteringerne skabte grundlaget for en økonomisk vækst for AUFF, og helt frem til 2012 steg egenkapitalen og dermed også uddelingernes størrelse betragteligt. I nullerne lå uddelingerne på 55-60 mio. kr. om året i gennemsnit.

Grunden til, at fonden har taget imod gaverne, er, at de alle sammen støtter op omkring fondens virke.

Gavetiden

I starten af 2010’erne modtog AUFF en række gaver i form af selskaber, der alle sammen støttede op om den videnskabelige forskning ved universitetet.

I 2012 overtog fonden det foreningsejede GTS-institut Alexandra Instituttet som gave. Foreningen, der ejede Instituttet, havde udlevet sig selv og ønskede nye og hensigsmæssige ejerforhold og rettede derfor selv henvendelse til AUFF, som takkede ja.

I 2013 led Aarhus Universitetsforlag nød, og AUFF købte forlaget for 1 krone med det formål at sikre og understøtte den vidensspredning, der gerne skal ske på universitetet, gennem en lødig kanal og placere ejerskabet hos en velkonsolideret, privat erhvervsdrivende fond.

Og i 2014 modtog fonden Parkkollegierne som gave fra den selvejende institution Kollegierne i Universitetsparken. Kollegierne ville gerne forny sig og tjene som attraktive boliger for studerende ved Aarhus Universitet, men stod på et økonomisk usikkert grundlag.

“Grunden til, at fonden har taget imod gaverne, er, at de alle sammen støtter op omkring fondens virke. De gjorde, at vi endnu bedre kunne udføre vores opgave. Alexandra Instituttet skaber forbindelse mellem forskningen og erhvervslivet. Forlaget sikrer vidensspredning, og kollegierne er en del af hele ånden på universitetet,” siger Jørgen Lang.

En samlet campus

– Også om 40 år mere

I 2015 blev Cheminova solgt til det amerikanske FMC Corporation. AUFF ejede 38,55% af aktiekapitalen og fik et nettoprovenu på 2,4 mia. kr. ved salget.

”Det gav fonden et stort løft,” siger Jørgen Lang og fortsætter:

”Vi fik mange flere muskler og mange flere muligheder for at øge uddelingsniveauet. Sideløbende byggede Region Midtjylland det nye Aarhus Universitetshospital i Skejby, og vi fik mulighed for at erhverve det gamle Kommunehospitalet og dermed skabe Universitetsbyen, som vi i dag er ved at opbygge: En samlet campus for hele Aarhus Universitet, der skaber sammenhængskraft på tværs af discipliner og institutter, og som er tiltrækkende for nye studerende.”  

AUFF støtter op om forskningen på Aarhus Universitet på mange flere måder end rent monetært. Fonden ejer eksempelvis også Sandbjerg Gods, som benyttes som kursus- og konferencecenter, og som giver forskere mulighed for at arrangere kurser, seminarer og workshops eller ansøge om et forsknings-/skriveophold. AUFF modtog Sandbjerg Gods som gave fra den selvejende institution Sandbjerg Gods i 2021.