Professor Lene Aarøe modtager Holst-Knudsen forskertalent-prisen

Følelser styrer vores valg
Af Ida Hammerich Nielson

Vi kan ikke tage demokratiet for givet. I en verden med stigende politisk polarisering er det vigtigere end nogensinde at forstå dynamikkerne bag vores politiske holdninger. Professor Lene Aarøe modtager Holst-Knudsen forskertalent-prisen for sin banebrydende, interdisciplinære forskning i politisk holdningsdannelse, hvor hun kombinerer politologi, psykologi, biologi og kommunikation.

Forestil dig, at du deltager i en politisk diskussion. Pludselig mærker du det – dit hjerte banker hurtigere, dit ansigt bliver varmere, du hæver stemmen. Hvorfor reagerer vi så stærkt? Ifølge professor i politisk psykologi Lene Aarøe, som modtager Holst-Knudsen forskertalent- prisen 2025, handler din politiske overbevisning ikke kun om holdninger og fornuft, men i høj grad også om følelser og psykologiske dispositioner i dit sind. ”Psykologien peger på, at vi mennesker er stærkt disponerede for at knytte os til grupper og forsvare de grupper, vi føler os som en del af. Når vi ser parti-identifikation som en social gruppeidentitet, forstår vi, hvorfor folk reagerer med stærke følelser, når deres parti bliver angrebet. Denne forskning hjælper os fx til at forstå den stærke polarisering i amerikansk politik, hvor demokrater og republikanere har fejlforestillinger om, hvor ekstrem den modsatte fløj er,” siger Lene Aarøe. Den stærke partipolitiske gruppeidentitet kan blive en linse, som vi ser ny information igennem. Derfor var republikanere og demokrater fx rygende uenige om, hvorvidt der var flest tilskuere til Obamas indsættelse i 2009 eller Trumps indsættelse i 2017, selvom fotos fra pladsen foran Capitol Hill i Washington burde tale deres eget tydelige sprog. ”Begge fløje bliver så farvede af deres partipolitiske tilknytning, at de tolker al ny information i et bestemt lys, og nogle gange et skævvredet lys. Politik handler om uenighed, og man kan og skal ikke tage uenigheden ud af politik. Det problematiske opstår, hvis debatten bliver så polariseret, at man ikke kan mødes i en demokratisk samtale,” siger Lene Aarøe.

Sult påvirker holdninger til velfærdsstaten
Statskundskabsforskere har traditionelt undersøgt politisk holdningsdannelse med fx interviews og spørgeskemaundersøgelser. Men i 2012 laboratorieforsøg med fysiologiske målinger på statskundskab. Studiet var med til at flytte grænserne for, hvordan vi studerer politisk holdningsdannelse. ”Politiske holdninger opstår i sindet, i kroppen. Vi får derfor en bedre forståelse af politisk holdningsdannelse, hvis vi også inddrager indsigter fra biologien. Vi ville undersøge, hvordan oplevelser af knaphed former vores holdning til, hvordan vi deler ressourcerne i det moderne velfærdssamfund. Vi havde en hypotese om, at når man er sulten, er man mere tilbøjelig til at mene, at vi bør deles om ressourcerne og derfor støtte omfordeling via velfærdsstaten,” siger Lene Aarøe. Sekretariatslederen på statskundskab blev lidt overrasket over opgaven, men hjalp med at omdanne en læsesal på instituttet til et midlertidigt laboratorium. De fastende forsøgsdeltagere skulle svare på spørgsmål om deres holdning til velfærdsstaten efter at have drukket enten en sodavand med sukker eller en uden. Undervejs fik de målt deres blodsukker af medicinsk uddannet personale. ”Dem, som havde lavt blodsukker, fordi de kun havde fået sukkerfri sodavand, bakkede mere op om en generøs velfærdsstat end dem, som havde drukket en sukkerholdig sodavand. Det tyder på, at man bakker mere op om en generøs velfærdsstat, når man er sulten,” siger Lene Aarøe. Fødevareknaphed har været en tilbagevendende udfordring i menneskehedens historie, og forsøget viser, at det ligger dybt i os at have strategier til at opnå ressourcer, når vi står i en situation med ressourceknaphed. På den måde er der en forbindelse mellem vores dybe evolutionshistorie og nutidige holdninger til velfærdsstatens indretning. Det tidlige laboratorieforsøg på statskundskab er en del af en bølge, som er blevet større med tiden, og på Aarhus Universitet danner Cognition and Behaviour Lab på BSS i dag ramme om en bred vifte af forsøg, som også inkluderer fysiologiske målinger.

Skepsis mod indvandring kan skyldes frygt for smite
Vores følelser spiller også en stor rolle for vores politiske holdninger til fx indvandring. Lene Aarøes forskning belyser, hvordan indvandrerskepsis på det ubevidste plan også er præget af fejlslutninger forårsaget af vores såkaldte adfærdsmæssige immunsystem. Der er en stærk sammenhæng mellem folks bekymring for smitte og deres modstand mod indvandrere. En tilbagevendende udfordring i vores evolutionshistorie
har været sygdomme og smitte. Mens kroppens immunsystem bekæmper udefrakommende infektioner, har vi også på det psykologiske plan udviklet et adfærdsmæssigt immunsystem, der får os til at undgå potentielle infektionsrisici. ”Forskningen viser, at denne psykologiske mekanisme kan få os til at tage afstand fra mennesker, der ser anderledes ud end os selv. Hos nogle mennesker er det adfærdsmæssige
immunsystem så hyperaktivt, at de ubevidst fejlkategoriserer harmløse forskelle i fx hudfar-ve som en potentiel infektionsrisiko. Dermed reagerer de på det ubevidste plan med skepsis og afstandtagen over for indvandrere,” siger Lene Aarøe. En klassisk løsning til at fremme tolerancen er at fortælle om de indvandrere, der viser gode intentioner, lærer sproget og omfavner demokratiske idealer. Problemet er bare, at disse argumenter preller af på mennesker med et hyperaktivt adfærdsmæssigt immunforsvar, for det er slet ikke disse ting, der driver bekymringen. ”Vores politiske holdninger kommer fra dybere steder, end vi umiddelbart tror, og de kan skabe fejlfortolkninger i det moderne samfund. Det er med til at forklare, hvorfor debatten om indvandring kan blive så følelsesladet, hvorfor kløfterne er så dybe, og hvorfor integrationen er svær. Den politiske holdningsdannelse er formet af en psykologi og en biologi, som vi indtil for få år siden slet ikke var bevidste om,” siger Lene Aarøe: ”Koblingen mellem indvandrere og smittefare er ikke meningsfuld, så en større bevidsthed om fejlslutningerne vil muligvis kunne styrke forståelsen mellem befolkningsgrupper og dermed integration og den demokratiske samtale.” Lene Aarøe fortsætter i dag sin interdisciplinære forskning i politisk holdningsdannelse, og hendes nyeste forskning involverer brug af AI i form af fx chatGPT til at undersøge tekster fra fx sociale medier.

Fakta om Holst-Knudsen forskertalent-prisen
I 2025 uddeles en Holst-Knudsen forskertalent-pris. Den gives til et yngre dansk forskertalent, der arbejdern i en fast stilling i tilknytning til Aarhus Universitet, og som har fremlagt flere betydelige resultater, der giver
løfter for det fremtidige arbejde. Prisen er på 100.000 kr. Holst-Knudsen forskertalent-prisen overrækkes til Prisoverrækkelserne i Aulaen onsdag d. 28. maj. Prisen uddeles i år i stedet for Victor Albeck-prisen. Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris uddeles i forbindelse med AU’s årsfest i september.

Professor Lene Aarøe
• Ph.d. i statskundskab fra Aarhus Universitet i 2010
• Professor i statskundskab på Aarhus Universitet siden 2024
• Lene Aarøes forskning er publiceret i førende toptidsskrifter inden for flere discipliner som statskundskab (fx American Political Science Review), psykologi (fx Psychological Science), kommunikation (fx Journal of Communication) og offentlig forvaltning (fx Public Administration Review) samt i generelle videnskabelige toptidsskrifter (fx PNAS, Nature Human Behaviour og Behavioral and Brain Sciences).
• Leder af den internationale Exemplar Democracyforskningsgruppe
• Har haft længerevarende forskningsophold på University of Michigan og State University of New York – Stony Brook.
• AIAS-SHAPE fellow, Aarhus Institute of Advanced Studies 2023-24
• Modtog i 2010 en Sapere Audebevilling fra Det Frie Forskningsråd