79 år med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond
Af Jesper Bruun
Aarhus Universitets Institut for Fødevarer (Food) er placeret i Agro Food Park i den nordlige del af Aarhus. 7.500 kvm universitetsbyggeri med topmoderne analyselaboratorier, sensorik- og dyrkningsfaciliteter, drivhuse, klimakamre og meget andet. Food udgør, sammen med resten af Aarhus Universitets institutter og forskningscentre inden for blandt andet husdyr, jordbrug, miljø, kemi- og bioteknologi, et unikt økosystem af verdensførende forskning i grøn omstilling af samfundets grundsten: Vores industrier, vores energiforsyning og vores fødevareproduktion.
Danmark er et af verdens mest intensivt dyrkede lande. Knap 61 pct. af landet er landbrugsareal, og på knap 80 pct. af denne del dyrker vi foder til husdyr. Det kræver 7 kg korn at producere 1 kg oksekød. Når der skal tages hensyn til klimakrise, biodiversitetskrise og en voksende verdensbefolkning, er denne form for fødevareproduktion ikke effektiv nok.
Fremover skal der slet og ret produceres mere mad på mindre arealer, og det skal samtidig gøres bæredygtigt. Derfor vinder kultiverede fødevarer frem: Fødevarer fremstillet ved at dyrke celler snarere end eksempelvis ved at opdrætte og slagte hele dyr.
På Food har Danmark nu fået sin førende forskningsgruppe i netop kultiverede fødevarer, anført af projektet CellFood, der ledes af lektor Jette Feveile Young.
”Kultiverede fødevarer er som teknologi stadig i sin vorden, men der er et kæmpe fremtidigt marked, hvor Danmark har mulighed for at spille en stor rolle. Vi har store erfaringer med fødevareproduktion, farma og bioteknologi her i landet, og derfor giver det mening, at vi også rykker på dette område,” siger hun.
CellFood-projektet er støttet af Aarhus Universitets Forskningsfond (AUFF) med 15 mio. kr. – et såkaldt AUFF Flagskibs-projekt: Forskningsprojekter af ekstraordinær høj værdi og med betydelig international gennemslagskraft, synlighed og innovativ styrke.
”Det er et projekt, der åbner dørene på en helt ny måde,” siger Jette Feveile Young og fortsætter: ”En løftestang til mere forskning på området, som har samlet institutter på tværs af universitetet, og som sætter os i stand til at samarbejde med de relevante danske og internationale miljøer, så vi kan få Danmark på verdenskortet inden for kultiverede fødevarer. Der er sket rigtig meget på området det seneste år. Der er skubbet gang i en masse ting, en masse aktiviteter, folk har fået øje på os, og vi er kommet på den internationale lystavle inden for forskning i kultiveret kød på grund af det her projekt,” siger hun og henviser blandt andet til et nyt Novo Nordisk forskningsprojekt, SusCellFood, samt et stort Horizon Europe-finansieret projekt, som hendes forskningsgruppe nu er blevet del af.
Stor signalværdi
CellFood-projektet er et glimrende eksempel på, hvordan AUFF støtter projekter, der understøtter Aarhus Universitets strategiske udvikling og forskningsområder. Det er et projekt, der profilerer et af universitetets vigtigste kerneområder, forskningen, til den brede offentlighed, inviterer til bredt nationalt og internationalt samarbejde, og som samler viden på tværs af fagområder i et fælles mål om at løse en af vor tids store samfundsudfordringer.
”AUFF Flagskibe er en af vores større satsninger her i fonden. En af dem, hvor vi siger: ’Nu tager vi et stort beløb og får virkelig skubbet gang i noget her’. Det er vigtigt at gøre en gang imellem, og det har en stor signalværdi, men samtidig ønsker vi også, at flest muligt får glæde af vores donationer. Derfor har vi mange flere mindre bevillinger, der eksempelvis hjælper med at tiltrække talent til universitetet, og som støtter den frie forskning,” siger fondens administrerende direktør, Jørgen Lang.
Pt. donerer AUFF 135 mio. kr. per år. Fonden blev stiftet den 2. september 1944 af ingeniør Gunnar Andreasen med en aktiekapital på 300.000 kr. De første uddelinger startede i 1946 med beløb på 18.700 kr. til videnskabelige formål ved Aarhus Universitet. Aktiekapitalen er i dag på ca. 5 mia. kr., og alene det sidste årti har fonden uddelt bevillinger for 1,3 mia. kr.
Et unikt tilbud
En af fondens vigtigste bevillinger er de såkaldte AUFF Recruiting Grants, der særligt bruges i rekrutteringsøjemed, og som kan søges og anvendes i aktuelle forhandlingssituationer. Konkurrencen om de rigtige talenter er global og hård, og derfor kan en opstartspulje for en forsker, der således får mulighed for eksempelvis at indrette sit eget laboratorium, ansætte en eller flere yngre forskere eller i det hele taget etablere sig på et nyt universitet, være tungen på vægtskålen i en given forhandlingssituation.
”Det, at vi med meget kort varsel kan tilbyde kandidater en bevilling oven i et tilbud om ansættelse, er fuldstændig unikt,” siger professor Niels Haldrup, institutleder for Institut for Økonomi.
Han har flere konkrete eksempler på, at AUFF Recruiting Grants har været udslagsgivende i en forhandlingssituation, og at bevillingerne har haft stor betydning for instituttets strategiske sigte.
”Jeg kan pege på mange af de forskere, som vi har fået hjem i dag, hvor rekrutteringsbevillingen har haft stor betydning. For ganske nylig fik vi en dansker hjem, der ellers forskede på University of Wisconsin-
Madison. Han havde overvejelser om at vende tilbage til Danmark, men vi kan ikke følge med lønnen i USA. Vi havde her mulighed for at tilbyde et AUFF Recruiting Grant, og det var på baggrund af det, at han traf beslutningen om at komme til Aarhus Universitet. Han havde flere andre i kikkerten, men valgte os på denne baggrund,” siger Niels Haldrup og fortsætter:
”For os her på Institut for Økonomi har Recruiting Grants mange gange betydet, at vi har været i stand til at rekruttere folk, som man ellers ikke har været i stand til at rekruttere. Det kan vippe en beslutning, som ellers kan være svær at tage, og det har gjort, at vi kan matche vores strategiske satsninger med de rette personer.”
Et solidt grundlag
En af de forskere, der kan nikke genkendende til Niels Haldrups fremstilling af Recruiting Grants, er Daniel Lucani Rötter, der kom til Aarhus Universitet som lektor i 2017. Dengang hed det Starting Grants, som institutterne kunne søge på vegne af eksempelvis nyansættelser, og Daniel Lucani Rötter fik netop en sådan bevilling til at starte sin egen forskningsgruppe op, da han blev ansat på daværende Institut for Ingeniørvidenskab.
”Det gav mig mulighed for at starte på et meget,
meget solidt grundlag,” siger Rötter, der i dag er professor og viceinstitutleder på Institut for Elektro- og Computerteknologi, og som leder forskningsgruppen Network Computing, Communications and Storage.
Han fortsætter:
”AUFF-bevillingen var helt kritisk for at vi kunne sætte vores lab op, få indkøbt det rigtige udstyr, de rigtige servere og teknisk udstyr og få ansat de rigtige ph.d.-studerende. Vi fik to ekstremt gode ph.d.-studerende, der i dén grad har været med til at få hele forskningsfeltet op i gear.”
Daniel Lucani Rötter har en ph.d. i elektroteknologi fra Massachusetts Institute of Technology. Hans forskning i dag går i høj grad ud på at udvikle nye teknologier og måder at komprimere, transportere, lagre og sikre data.
”Vi forsøger blandt andet at udvikle komprimeringsteknologier, der minimerer mængden af data, der skal transmitteres over internettet, og cloudsystemer, der reducerer energiforbruget ved at minimere dataredundans. Det ultimative mål er at reducere energiforbruget og den globale CO2-udledning fra computere og datanetværk. Det er helt nødvendigt, for vi kigger ind i en fremtid, hvor elforbruget for netværk og datacentre alene kan tegne sig for en femtedel af det samlede globale forbrug af elektricitet inden 2030,” siger han.
Institutleder Mikael Bergholz Knudsen fra Institut for Elektro- og Computerteknologi understreger vigtigheden af forskningsområdet for instituttet i dag:
”Cloudsystemer, datadeduplikering (eliminering af dataredundans, red.) og datakomprimering er ekstremt vigtige forskningsområder for os her på instituttet. Det er områder, hvor vi virkelig kan gøre os gældende på den danske og internationale forsknings- og udviklingsscene, og det skyldes i særdeleshed at, vi har de rette forskere med den rette gennemslagskraft. Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at kunne sætte det rigtige hold af forskere sammen, og hvor vigtigt netop det er for at tiltrække nye talenter. Derfor betyder det meget for os, at vi har denne mulighed for at tilbyde noget unikt til de idérige og innovative forskere, der kommer hertil med lyst til at bryde igennem med deres forskning,” siger han.
Fri forskning og
en verden i krise
Forskningsporteføljen på Aarhus Universitet udvikler sig altid. På Institut for Elektro- og Computerteknologi har teknologiens rivende udvikling en kæmpe betydning for, hvilke forskningsområder der skal prioriteres, og således gør det sig også gældende på flere af universitetets mange andre institutter.
Den grønne omstilling af verdenssamfundet fylder meget for mange forskere, og det er der en god grund til, for netop emner som disse – drevet frem af menneskehedens store, allestedsnærværende problemer som klimakrise, biodiversitetskrise, energikrise, fødevaremangel – bliver omdrejningspunktet for mange strategiske forskningsmidler.
”Strategisk forskning er super vigtigt, og det er noget, vi er rigtig gode til i Danmark, og som vi selvfølgelig skal støtte. Men det betyder også, at der til stadighed er et væsentligt behov for, at vi har nogen, der støtter den frie, hypotesedrevne forskning. Flere og flere midler går til strategisk forskning, og det bliver mere og mere begrænset, hvor mange frie midler der kommer fra staten,” siger Helle Prætorius Øhrwald, læge og professor på Institut for Biomedicin og formand for AUFF’s uddelingsudvalg.
Hun fortsætter med et nyligt eksempel fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der i februar 2023 kunne fortælle, at et bredt flertal i Folketinget var blevet enige om blandt andet at afsætte flere midler til såkaldt ”fri grøn forskning”.
”Det er en måde at få strategisk forskning til at lyde, som om, det er fri forskning, og det understreger, at den frie forskning har det notorisk svært. Der er altid noget i samtiden, der gør, at man bliver nødt til at øremærke. Store problemstillinger, der kræver løsninger,” siger hun.
Hun peger derfor på AUFF NOVA-bevillingerne, der har til formål at stimulere iværksættelse af dristige og nytænkende forskningsprojekter, som har høj kvalitet, men som også typisk vil have vanskeligt ved at opnå støtte fra anden side.
”Med NOVA støtter vi den frie, hypotesedrevne grundforskning, som der kommer så mange gode resultater ud af. Hvis ikke nationer bredt havde støttet fri forskning, havde vi eksempelvis ikke lige haft noget at hive op af hatten under SARS-COV2 epidemien. Det er forskning drevet af de gode idéer i alle de afskygninger, den har, som jo er det, vi foretager os på universiteterne. Det er ’the university way’, og den giver en pipeline af viden og forskere ind i den strategiske forskning, og jeg er fantastisk glad for, AUFF på den måde holder grundforskningen i live,” siger Helle Prætorius Øhrwald.
FEAS skaber nye rammer
Aarhus Universitets Forskningsfond støtter den videnskabelige forskning ved Aarhus Universitet via støtte til forskningsprojekter og -uddannelse samt forskningsrelevante initiativer. En væsentlig del af fonden handler om forskningens rammer: Bygninger med laboratorier og andre forskningsfaciliteter, iværksættermiljøer og boliger.
I takt med blandt andet tilblivelsen af den nye Universitetsby og udviklingen af Katrinebjerg og hele Campus 2.0 skyder nye fysiske rammer op for forskere og studerende på Aarhus Universitet.
I denne fotoartikel tager vi dig med på en tur rundt blandt de røde mursten i Universitetsbyen, hvor vi bl.a. kigger på nye studieboliger i det tidligere patienthotel og den ikoniske Hejmdal-bygning, tidligere Kræftpatienternes Hus, som er tegnet af den Pritzker-vindende arkitekt Frank Gehry i samarbejde med Cubo Arkitekter.
Og så tager vi et smut forbi Katrinebjerg, hvor Institut for Mekanik og Produktion nu har bosat sig på Finlandsgade sammen med Institut for Elektro- og Computerteknologi, hvor forskerparken Incuba Next langsomt rejser sig, og hvor landets journalistspirer nu har fået nye rammer som del af den nye universitetscampus i stedet for den karakteristiske grå betonbygning på Olof Palmes Allé, ”Bunkeren”, i Skejby.
Universitetsbyen
Opførelsen af Universitetsbyen, parkens røde pendant, er i fuld gang. Institut for Molekylærbiologi og Genetik blev Universitetsbyens første institut i 2022, og inden længe følger blandt andet Aarhus BSS, der får en helt central placering på områdets 110.000 kvadratmeter.
Studieboligerne
Universitetsbyens 132 studieboliger åbnede for udlejning i 2022. Boligerne har til huse i Kommunehospitalets gamle patienthotel, der lå centralt på campus og ud til Peter Sabroes Gade. Patienthotellet var faktisk helt oprindeligt sygeplejekollegium og blev derfor oprindeligt indrettet til studerende, som nu er vendt tilbage til området.
Incuba Next
Forskerparken Incuba har gennem mere end 30 år været samlingspunktet for startups, scaleups, forskere og studerende på tværs af IT, tech og life science. Incuba Next-bygningen er netop nu i gang med at blive opført, og med sine kommende 22.000 kvadratmeter bliver bygningen omdrejningspunkt for erhverv og investorer i en af Nordeuropas førende IT-campusser.
DMJX
Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole, DMJX, har rykket teltpælene op
og flyttet fra sit gamle
hovedsæde, betonbygningen ”Bunkeren” fra 1973 i Skejby til sin nye adresse på Katrinebjerg. Den nye bygning er tegnet af den aarhusianske tegnestue Arkitema Architects
og er langt mere åben og transparent end de gamle, armerede betonkonstruktioner. Det er en bygning med mange åbne, lyse rum til studerende og medarbejdere i samspillet mellem medieforskning, uddannelse, læring og dannelse samt innovation. Bygningen blev nomineret til Årets Skolebyggeri 2020.
Hejmdal
I 2009 blev Hejmdal indviet af H.K.H. Kronprinsesse Mary. Bygningen har siden tiltrukket arkitekter og arkitekturinteresserede fra nær og fjern, og den har vundet adskillige priser for sit banebrydende bud på mødet mellem nyt og gammelt. Bygningen var oprindeligt portnerbygning for Kommunehospitalet, men blev omdannet som en totalrenovering af den Pritzker-vindende arkitekt Frank Gehry i samarbejde med Cubo Arkitekter. I dag er bygningen et ikonisk bindeled mellem Aarhus Centrum og Universitetsbyen og fungerer som eventhus/mødecenter.