Livet flytter ind i de røde bygninger

”Der er et klart slægtsbånd mellem de gule bygninger i parken og de røde bygninger på den anden side af Nørrebrogade. Det er et helt naturligt familiært område, og det kommende byområde bliver en fantastisk urban tilføjelse til Universitetsparkens store, grønne naturarealer.” Sådan siger Erik Pagaard, der er projektdirektør for Universitetsbyen ved ejendomsselskabet FEAS. Siden 2017 har han stået i spidsen for udviklingen af 110.000 kvadratmeter universitetscampus, og nu har håndværkere og entreprenørmaskiner forladt ca. 20.000 kvadratmeter i den nordligste del af det tidligere kommunehospitals knapt 10 hektar store matrikel.

Som første institut flyttede Institut for Molekylærbiologi og Genetik nemlig ind i områdets nordligste bygning, bygning 1870, i starten af 2022. Her har der siden sommeren 2019 været gang i først en meget omfattende nedbrydning og miljøsanering, og siden en lang række forskellige bygningsentrepriser for at etablere en moderne undervisnings- og laboratoriebygning.

Alligevel står bygningen i udseende næsten, som da den blev bygget for ca. 60 år siden. Og det er der en god grund til. For slægtsbåndet mellem Universitetsparkens gule bygninger og de røde bygninger i det nye campusområde, Universitetsbyen, er helt reelt. De samme arkitekter har været inde over og de samme arkitektoniske karakteristika går igen i de røde teglsten, som står som en harmonisk kontrast til de ikoniske gule bygninger på den anden side af Nørrebrogade.

Derfor er der som det mest naturlige taget højde for at bevare udtrykket i Aarhus Kommunehospitals gamle bygninger, når de trin for trin bliver en integreret del af Universitetsbyen.

”Vi har ikke ændret meget på udseendet af bygning 1870. Hvis man før i tiden havde sin vante gang i bygningen, er der ikke meget anderledes at se, når man ankommer udenfor. Det ændrer sig, når man kommer indendørs, men man vil sandsynligvis stadig kunne kende væggenes placeringer,” siger Erik Pagaard. 

Et forskningsfyrtårn

Bygning 1870 er oprindeligt opdelt med to hovedfløje og en mellembygning. Ved indgangen åbner bygningen op i et ankomstområde, der leder ind til undervisningsfaciliteter og et auditorium med plads til 150 personer på de nederste etager og til laboratorier og andre forskningsfaciliteter på de øvre etager.

”1870 er bygget som et forskningsfyrtårn. Det var den første etape, vi gik i gang med i hele Universitetsbyen, og det har været et stort bygningskompleks at få gjort færdig. Bygningen udgør ca. 28.800 kvadratmeter, hvoraf instituttet er flyttet ind på de ca. 23.700 af dem. Det har været nogle spændende ingeniørmæssige udfordringer at skabe plads til de tekniske installationer, som en moderne laboratoriebygning kræver, når det skal bygges ind i en 60 år gammel hospitalsbygning, men udfaldet er blevet rigtig godt,” siger Erik Pagaard.

Ud over Institut for Molekylærbiologi og Genetik får AU IT også til huse i Bygning 1870. Den indflytning sker inden længe.

Nye studieboliger i et gammelt kollegium

Men det er ikke kun den nordligste del af den gamle hospitalsgrund, der summer af liv. The Kitchen slog dørene op for studerende og forskere den 5. februar 2020 og har sammen med kontorfællesskabet Level2 lige siden skabt røre i den sydlige del af Universitets- byen til gavn for studenteriværksættere, spinouts og startups fra universitetet.

Og i sommeren 2022 åbner 132 studieboliger op for udlejning i Universitetsbyen. Boligerne får til huse i det tidligere patienthotel, der ligger centralt på campus og ud til Peter Sabroes Gade, der løber langs hele den østvendte del af grunden. Bygningens små altaner minder meget om Parkkollegierne i Universitetsparken, og før patienthotellet blev oprettet i 1990’erne, var der faktisk sygeplejekollegium i de samme bygninger.

Inden længe bliver det igen hjemstavn for stude­rende:

”Studieboligerne bliver indrettet som små lejligher­ med eget bad og toilet og med en minimalistisk køkkenniche. Lejlighederne er lidt større end de tra­ditionelle kollegieværelser i Universitetsparken, og det er helt bevidst for at gøre udbuddet af studieboliger på universitetet mere differentieret. Samtidig bliver der fælleskøkkener ud fra den betragtning, at det skaber kollegieliv og fællesskab,” siger Erik Pagaard.

Han fortæller yderligere, at studieboligerne de før­ste år får sin egen lille gårdhave, ”Kollegiepladsen”, som på sigt bliver et fælles udeareal og integreret med det gennemgående strøg, der har fået navnet Universitets­byen, og som løber hele vejen op gennem campus.

”Også studieboligerne indrettes med omtanke for bygningens historie. De bliver totalrenoveret såvel udvendigt som indvendigt med nye vinduer, nyt tag, alt bliver shinet op, men man kan stadig genkende nogle detaljer fra det tidligere patienthotel, og det er menin­gen. Man skal kunne fornemme, at studieboligerne er opbygget i et eksisterende hus, som har haft en lang historie at byde på,” siger han.

Hejmdal – et ikonisk bindeled til byen

Og så er der arkitekturperlen Hejmdal, den karakte­ristiske, ikoniske bygning, der – indtil for få måneder siden – tilhørte Kræftens Bekæmpelse og var kendt som Kræftpatienternes Hus.

Hejmdal er tegnet af den canadisk­amerikanske Pritzker­vindende arkitekt Frank Gehry i samarbejde med Cubo Arkitekter som en totalrenovering af den gamle portnerbygning til Kommunehospitalet. Portner­ bygningen er oprindeligt opført i 1908, men blev ved renoveringen transformeret med massive, skulpturelle konstruktioner af Douglasfyr og glaspartier til ét stort åbent oplevelses­ og sanserum.

Hejmdal blev indviet i 2009 af H.K.H. Kronprin­sesse Mary og har siden tiltrukket arkitekter og arkitekturinteresserede fra nær og fjern og har vundet priser for sin arkitektur og for sit banebrydende bud på mødet mellem nyt og gammelt.

”Hejmdal ligger som et ikonisk bindeled mellem Aarhus Centrum og universitetet, og derfor ønsker vi selvfølgelig også at bevare huset, som det er. Det blev i sin tid renoveret i meget høj kvalitet, så der er ikke

behov for at gøre det store. I foråret 2022 går vi i gang med en indvendig istandsættelse i samarbejde med netop Cubo Arkitekter, for at sikre, at vi respekterer den oprindelige arkitektur,” siger Erik Pagaard.

Han fortæller yderligere, at Hejmdal forventes at være klar til indflytning til efteråret, og at bygningen fremover bliver et eventhus/mødecenter, hvor man kan afholde konferencer, workshops og andre arrangementer.

Bæredygtighed i fokus

Bæredygtighed har været et nøgleord igennem hele planlægningen og udviklingen af campusområdet, bl.a. som følge af Aarhus Universitets ambitiøse klimastrategi, der blev besluttet i foråret 2020.

I foråret 2021 opnåede Universitetsbyen en præcertificering til DGNB Guld, der bygger på en helhedsorienteret forståelse af bæredygtighed og på de fem kriterier: Social bæredygtighed, miljømæssig bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed, teknisk kvalitet og proceskvalitet.

Universitetsbyen blev præcertificeret som bæredygtigt byområde. Det udgør første fase i den endelige certificering, som følges op med en midtvejscertificering efter ca. tre år og en slutcertificering.

”Det er meget positivt, at Aarhus Universitet har et ambitionsniveau om en guldcertificering, for det giver meget værdi til det endelige byggeri at have bæredygtighedsperspektivet med allerede i planlægnings- og projekteringsfasen. Det betyder, at man kigger på et byggeri ud fra en anden målestok, end man ellers typisk gør, når man projekterer et hus, og det er en meget vigtig læringsproces og vigtigt for kvaliteten af det endelige projekt,” siger Erik Pagaard.

Ud over DGNB Guld certificering som byområde arbejder FEAS ligeledes med certificering for en række udvalgte bygninger, f.eks. bygningerne til Aarhus BSS. Også her er ambitionsniveauet DGNB Guld.

Efter 2022

Næste store fase i udbygningen af Universitetsbyen bliver Aarhus BSS’ kommende bygninger, der på grund af den centrale placering i Universitetsbyen kommer til at få stor betydning for bylivet mellem de gamle, røde bygninger og for fornemmelsen af den urbane atmosfære, der kommer til at præge området.

”Hele Fuglesangs Allé flytter op i Universitetsbyen, så det er en meget stor etape af hele projektet, vi går i gang med nu. Aarhus BSS får i alt 37.000 kvm fordelt på to bygningskomplekser, der skal huse hhv. Institut for Økonomi og Institut for Virksomhedsledelse samt et stort, centralt placeret auditorium med plads til 800 personer. Det får en enorm impact på hele området. Sammen med Søauditorierne, der ligger lige ovre på den anden side af Nørrebrogade, og med direkte forbindelse via én af de tre passager under Nørrebrogade, der kommer til at forbinde Universitetsparken og Universitetsbyen, kommer placeringen af disse institut- ter og auditorier til at skabe et mylder af liv,” siger Erik Pagaard.

Både det nye auditorium og de nye BSS-bygninger skal stå klar til indflytning i 2025. Samme år forventer Erik Pagaard også at ”The Kitchen” kan flytte op til den nordøstlige del af Universitetsbyen, hvor der i dag stadig er hospitalsvaskeri. Mellem Institut for Molekylærbiologi og Genetik og BSS ligger bygning 1850, som bliver indrettet som et erhvervspartnerhus med plads til startups og mere veletablerede virksomheder, der har nær tilknytning til universitetet.

”Vi vil gerne skabe et 24/7-liv i Universitetsbyen med en urban atmosfære, caféer og mødesteder og med plads til både forskning, studerende og erhverv.

På den måde bliver Universitetsbyen med de røde bygninger en urban kontrast til Universitetsparken, men samtidig en helt naturlig forlængelse af universitetet som samlingssted for viden, udvikling og innovation,” siger Erik Pagaard.